Forza Iacobo

Bloggen holder ferie den næste måned. Forstået sådan at der bliver færre indlæg, måske næsten ingen. Bella Italia kalder. Is, munkecelle og signorinaer.

For ol´ times sake

Så gode venner var vi vist. I 80erne!

9 juni udkommer Knud Romers roman, DEN DER BLINKER ER BANGE FOR DØDEN. Mister Bloggerblogger ønsker tillykke.

Communist Fellowtraveller 3

Lille teori om politisk intolerance. Er det ikke sådan at de mennesker, der stemmer til højre har tendens til at forankre identitet i nation, etnicitet, fædreland, hvorfor de kan være mere tilbøjelige til forbehold, eller til kraftigere forbehold, overfor dem, der på den måde bliver de andre; mens folk til højre til gengæld har lettere ved at tolerere at stammefrænder er venstreorienterede. Jvf in extremis at nazisterne i 30erne bød tidligere kommunister velkommen endda efter et ophold i KZ-lejr, for de var jo tyskere, så de måtte godt være med i stammen igen. Mens omvendt mennesker, der stemmer til venstre - inkl. de betonliberale radikale - har tendens til at danne identitet med det politiske, (hvorfor venstrefløjspolitik også i høj grad er identitetsmarkering og ikke pragmatisme,) hvilket gør den venstreorienterede mere intolerant overfor folk med borgerlige synspunkter. Case story: når jeg har stemt på venstrefløjen har borgerlige piger gerne villet i seng med mig - selvom de har sagt, "Aj, er du kommunist" - men når jeg har stemt borgerligt bliver jeg droppet af piger fra SF og moralsk fordømt.

Derfor var det også forstemmende forleden at se Marianne Stidsen i Deadline, tale om at venstrefløjen skulle tilbyde sig som en alternativ identitet. Har den været andet?

Inspektør Chafik siger, That´s all folks

Okay interview med Chomsky her http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1152 Han siger selvfølgelig indlysende ting, USA og Israel bruger kun ordet terror om den vold, de ikke selv bifalder, det er jo ikke fordi han er en dårlig samfundskritiker, det er bare så underligt at se sprog-manden tale i en kontekst af Hizbollahs gæstfrihed, for hvad sker der så med hans ord?

Nå, men jeg ville også anbefale dette indlæg fra Iransk fjernsyn, http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1049 hvor en universitetsprofessor forklarer hvordan jøderne skabte Tom & Jerry for at transformere synet på jøderne fra små beskidte mus til heroiske mus, hvis vold mod den stakkels kat bare var helt i orden. Sjov mand. Han tror godt nok, at antisemitten Walt Disney var jøde og stod bag - bevares, det undrede da også mig, da jeg var barn at Hannah Barbara var en tegneseriefabrikant - men det kan da i øvrigt godt være Zions Vise også skabte Mickey Mouse, for er han ikke helt sort med en hvid maske, jøderne stod selvfølgelig bag Franz Fanon, SORT HUD - HVIDE MASKER for at undergrave europæisk kolonialisme og gøre plads til sig selv?

Endelig er der den iranske nazi-soap, ZAHRAS BLÅ ØJNE; http://memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=568. Den handler om hvordan jøderne stjæler øjne fra en lille palestinensisk pige; kleiniansk fortalt, tømmer de børnene for gode objekter, for istedet at fylde dem i jødiske kroppe. Det klip jeg linker til er et sammendrag, men det starter med forargelsen over at Frankrig har bandlyst bla. Hizbollahs TV-station, al-Manar, fra det franske hybridnet, fordi de - Chomskys venner - viste ZAHRAS BLÅ ØJNE. Så hæng på eller brug flytte-bjælken, indslaget er 7 minutter langt. Tilsidst forklarer en iraner, at serien stort set er dokumentarisk, jøderne har nemlig særlige skibe liggende rundt om, hvor de samler forældreløse børn og feder dem op, før de berøver dem hjerte, nyre, øjne osv. På Memri.org kan man se længere uddrag.

Dyrets Mærke

Stadig eftervirkninger efter min fars beretning.

Gudskelov, havde jeg købt to flasker hos Aldi.

Voldens cirkulation.

Heltemodet.

Afstumpetheden. Og prisen, hvis hjertet aldrig bryder i gennem.

Jeg sidder i varm stue midt i NATO, John Lennon synger Stand by me og You are here og karikerer Bob Dylan i en sjov take af Knockin´ on heaven´s door, jeg trænger til bløde sange. Er skiftevis stolt over fars bedrifter, og så ja, det med at det bare ryger ud af ham "De var jo vores specialitet," HIPO-cheferne som gruppens yndlings byttedyr! Pyyyh! Pff!

Waiter? Hit me, again!

The sins of the fathers

Sidder og syrer ud til John Lennons prægtige posthumt udgivne version af Ronettes´ klassiker, BE MY BABY, så syret, så smuk; falset og passion. Da min fars hustru er ude af landet, har jeg ham for mig selv for tiden, og i går gik han længere end nogensinde med sine historier fra besættelsen. Stenguns var nemme at betjene, sagde han, men upraktiske pga magasinet, der sad sidelæns - han og gruppen havde foretrukket svenske husqvarnaer og finske suoma-maskinpistoler. Havde han så affyret dem? Og jeg holdt vejret. Først havde han. Så forsvandt det, så havde han ikke. Men han fortalte om gruppens likvidering af to HIPO-chefer og hvordan de havde såret den sidste 2 eller 3 maj 45. Jeg tror, det var så langt han nogensinde kommer til at gå i hvad han fortæller. Nu er han 85. Men. Jeg ved jo, at farmors bror kæmpede på Frankrigs side i Første Verdenskrig, jeg har læst brevene fra fronten og de interviews han gav, da han kom hjem - i et af brevene til min farmor ærgrede han sig over at ingen havde overlevet til at bevidne, at han igen havde dræbt en tysk officer i en skyttegrav, så han gik glip af en medalje (han fik ellers rigeligt). I min familie har man slået mennesker ihjel. Jeg skal lige åbne en flaske mere.

Inspektør Chafik siger, right-on

Bedste nyt fra Iraq er Iyad Jamal-ad-Din. Han er imam, shiittisk, og selvfølgelig er der lidt af det sædvanlige med, at det er de andre, der ødelægger religionen, men prøv lige at dig, hvor langt manden går. Og så er han jo flot!

Der er lidt "kode" ganske vist. Når han angriber ummayader og abbassider og osmannere for at have skabt en forfærdelig kultur, skal man lige huske at det er sunna-dynastier han hakker på. Desuden har ideen om folkestyre typisk været et shia-krav vendt mod sunnittiske kaliffer. Men alligevel. Her er den kulturelle selvkritik måske endelig på vej ud i det offentlige rum.

Kradserier

Fandt side med nogle af Bruno Schultz tegninger, flere jeg ikke kendte, men jeg leder stadig efter billeder af de vægmalerier - opgaven var at male motiver fra Grimms eventyr på børneværelset hos den SS-officer, der beskyttede ham - som israelske arkæologer eller hvad de var "skrællede" af muren i huset i Drohobycz (Ukraine) for få år siden. Hvis nogen kender et link eller har set en magazinartikel med fotos, vil jeg værdsætte et tip. Har immervæk været Schultz-fan i snart 25 år.

Immervæk. Sært ord. Hvordan kan altid bare sådan forsvinde?

Blå Prut

Blå Ports leder er et angreb på Claes Kastholm. Ganske indlysende. Men. Også på Hans Hauge. De to slås sammen, som trusler mod højrøstede forfatteres pengepung, og det er da helt ved siden af. Hauge? Come on, portnere!
Fra klummen, VREDENS DAG, citeres udsagnet "der vil komme skueprocesser," som om det nødvendigvis skal læses bogstaveligt. Hauge betjener sig altid af ironi. Det kan man da kun overse, hvis man læser ham i en tilstand af had og vrede? VREDENS DAG var holdt i et for ham helt usædvanligt dommedagstonefald. Helle Thorning blev udnævnt til "Nattens Dronning." Men kort efter (22/3) skrev han: "Satire, humor og ironi har det skidt for tiden. Folk er sarte og nærtagende. Ironiske bemærkninger tages bogstaveligt. Tag nu professor Lars Qvortrup fra Syddansk Universitet. Han siger, jeg lyver, fordi jeg har kaldt ham Enhedslistens ideologiske spydspids. Hvad JP's læsere ikke kan vide, er, at Qvortrup skriver klummer i Information. Deri skrev han, at jeg er Dansk Folkepartis ideologiske spydspids i JP. Jeg har altså kun efterlignet hans måde at lyve på. Og på denne baggrund beder han mig om mådehold. Han må gerne lyve i Information, jeg må ikke efterligne ham i JP. [...] Som læservejledning til sprogvidenskabsmanden Lars Qvortrup skal jeg oplyse: I mit omtalte indlæg VREDENS DAG mimede jeg oppositionens tone og skrivestil."

Hauge er samfundsdebattens Casper Christensen. Her et citat fra hans klumme LAD OS ALLE BLANDE (27/11/04): "I folkekirken, hvor vi tror, præsterne tror, er der en præst, Thorkild Grosbøll, som ikke tror på gud (og derfor staver Ham med lille). I sygehusvæsenet, hvor vi ikke tror, lægerne tror på Gud, men på videnskaben, har en læge, Thomas Teglgaard, erklæret, at han tror på Gud og endda på Djævelen. Det ville jo være fint, hvis disse to skiftede plads. Så ville overlægen i Hillerød blive glad, og det samme ville biskoppen over Helsingør Stift. I kirken tror man; på sygehuset ved man. Der er nemlig ikke noget, vi frygter mere, end at ting blandes. Så kommer der uorden i systemet. Religion skal forblive inden for det statslige system, som kaldes folkekirken, og videnskaben skal forblive inden for det statslige system, som kaldes sundhedssektoren. Der må ikke bruges videnskabelige argumenter i kirken og religiøse på sygehuset. »Bland ikke tingene sammen,« advarer vi. Hvornår lærer vi at adskille? Som børn naturligvis. Babyer blander først alt sammen. Maden er blendet mos. Så bliver babyen til et barn, og så lærer det at skille skidt fra kanel. Lort skal i potten, mad skal i munden. Det er lutherdommens oprindelse. Luther sad på lokum og sendte de gode gerninger ned til Djævelen og troen op til Gud. Fra Luther lærte vi at adskille religion og politik. Børn vil have tingene adskilt på tallerkenen. Sammenkogte retter er de skeptiske overfor, for de kan ikke se de enkelte elementers identitet. »Hvad er der i?« spørger de. Tænk også på det danske frokostbord: først sild, så fiskefilet, dernæst osv. Og de fleste danskere ser med foragt på amerikanere, der tager lidt af det hele: sild sammen med frugtsalat, for de ved ikke, at frugtsalat (selleri i flødeskum) er til sidst og skal på franskbrød. Med frugtsalaten synder vi. Vi blander. En ting ad gangen. Sådan spiser vi. Det er dansk kultur. Der er derfor noget sandt ved Grundtvigs bestemmelse af danskhed som Barne-lighed. Grundtvig var den store antiblender. Alt skulle adskilles. Skole for sig, kirke for sig. Det folkelige til den ene side; det kristelige til den anden. Grundtvig er forløber for multikulturalismen, der er antiblendningens ideologi. Kulturer skal forblive distinkte, og de skal ikke blandes, for blandes de, bliver de noget nyt. De skal bevares etnisk rene. Derfor bryder mange sig ikke om den amerikanske ide om the melting pot smeltediglen som er en stor sammenkogt ret af kulturer...."

Eller hvad med:

"Kulturradikalismen er tæt forbundet med den norske forfatter Agner Mykles nøgleroman: SANGEN OM DEN RØDE RUBIN. Den er kulturradikalismens bibel. Kulturradikalisme begyndte med modet til at skrive - her på norsk: »presser langfingeren inn i hennes kjønnsspalte«. [...] Det er ganske som at tænde sin PH-lampe. Der skal være lys overalt - også dernede i mørket mellem benene. Hvorfor sagde de den slags dengang? Naturligvis for at forarge de sorte præster, som endnu ikke var fætre og for at provokere de værdikonservative. [...] I 1899 beviste en norsk videnskabsmand, at langskallede mennesker naturligt var venstreorienterede og progressive, mens kortskallede var værdikonservative og højreorienterede. Mon ikke snart hjerneforskningen viser det samme igen? Mon ikke DF'ere og religiøse tilhører en laverestående race - en naturlig forklaring på deres underlige handlemåder?"

Som endnu ikke var fætre. Altså det er da skægt, hvordan kan man citere ham, som om han var en krakilsk alvorsmand? Den slags skal man da besvare i samme toneleje.

Claes Kastholm lavede Ekstra Bladets kampagne mod Claus Carstensen for ti år siden. Alene den gør ham tvivlsom på posten i noget som helst kunstråd. Omvendt er Hans Hauge fan af CC. Læs dog POSTDANMARK - POLITIK OG ÆSTETIK HINSIDES DET NATIONALE (2003). En fremragende bog. Sjov! Og må folk ikke drille forfatterne? Dengang jeg gik på Forfatterskolen, sad Kirsten Thorup og sagde, at hun godt kunne ønske sig at få skiftet kristendommen ud med Islam som "vores kulturgrundlag." Hun var da en nar. Forfattere er magtfulde offentlige personer med talekompetence, de SKAL da drilles. Hvis nogen - som Hauge - ironiserer over forholdet mellem kunstens statslige financiering og samme kunsts anarkistiske attituder, er det så virkelig en logisk konsekvens, at manden ønsker kunststøtte inddraget? Det er det vel ikke. Så ærlig talt, ligner Blå Ports leder ikke - i Hauges tilfælde - faktisk en skueproces?

Turn on

Prøvede at finde noget af Turner eller prærafaelitterne - eller måske ham den gyselige tyske symbolist, Knopp - fra Amalfi-egnen, hvor jeg skal ned, måske Capri eller Vesuv, men Turner og Hunt og Millais har åbenbart kun malet oppe i Valle d´Aosta - Turner her, igen-igen med den store sprække af lys.

Debut-tante

Så er det action-tid for Maja Lee Langvad. Bemærk Sheena og Nyoka reder små negerbørn, mens "Firehair" skyder på kolonisatorerne.

Inspektør Chafik siger, Lyt, oh, lyt

Mellemøstligt TV er glimrende til at eksemplificere de freudo-kleinianske teorier eller, om man vil, iaggtagelser omkring sjælens det-jeg-siger-er-jeg-selv-mekanismer. Her kan man nemlig både få at vide, at jøderne ofrede nogle tusinde frænder i Hitlers ovne med henblik på så meget nemmere at narre sig til verdensherredømmet; Og nyde enten Gaddaffis tale i Timbukto for nylig (al-Jazeera, 10/4), hvor han lover, at ummaens erobring af Europa vil ske uden brug af sværdet eller feks. den iraqiske ayatollah al-Baghdadis løfte om erobring af Vesten (al-Jazeera, 5/5) - skønt han ikke synes ude i helt så mildt et projekt som den libyske narkoman.
Tjek MEMRI-TV for indslag http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1121 (Gadaffi) oghttp://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1135 (Baghdadi) eller feks. 888-897 som er afsnit af en syrisk TV-serie, der afslører hvordan jøderne snedigt manipulerede nazisterne!
http://www.memritv.org/default.asp

Doktor Klam

Ser du MEMRI-TV? Nå! Men nu har den klamme nar til Noam Chomsky været nede og hygge sig med Hizbollah og fordømme fjenden. Hvorfor han tror han er noget andet end Bush, når han kindkysser ledere af en bevægelse, der har torteret og myrdet tusinder, er mig en gåde, jeg vist skal bruge en d.phil. linguist til at løse.
Tjek ud: http://www.memritv.org/search.asp?ACT=S9&P1=1136

Han kender alle

Ole Lukøje? Nej, Andy Warhol ved Andy Warhol-museet i den ruthenske landsby, Medzilaborce i Slovakiets wild east.

Sexy Motherblogger

Nå, nu har Mads Eslund også fået en blog og han er gudskelov ikke ked af at skrive noget på den - det er lidt kedeligt med alle de blogs hvor der bare er links og bemærkninger! Jeg var bagskæv og bagstiv og bagperronist (hang til argentinske numser?) hele dagen i går, efter personalefest med morgentur i byen, hvor en elegant luskebuks, vi forventer en dag at se en digtsamling fra, gav mig sin uforbeholdne anmeldelse på trappen til Stengade 30. Good to see you, Benjamin, SIR! Men da jeg altså var flad, lå jeg i går og forsøgte at læse Ayaan Hirsi Alis JEG ANKLAGER. Jeg gik bare død i den. Det er sært, når folk forlader en kult, og kulten så alligevel stadig taler gennem dem, fylder det hele, har dem i sin magt, tværer dem ud. Suk! Men stakkels dame! Fuck alle kulte og kulturer.
Dagens billede er fra Sovjetunionen - kultstaten - og fra en øvelse under krigsforberedelserne i 1937, de små pionerer skulle lære at bruge en gasmaske. Bemærk nederst til venstre i billedet, de to raske drenge, der har fået lov til at bemande det rullende maskingevær.

Maria Bethania

Jeg må have lyttet til brasiliansk musik i 40 år, og jeg har aldrig kunnet forstå, hvad det var med Maria Bethania. Jeg syntes ikke, hun var noget. Det fængede ikke. Jeg hørte Gil og Nelson og João Gilberto og Bebel og Marisa og sågar Suba og Menezes, og da jeg var helt lille var det Los Machucambos, og der var noget hos dem alle, selv broderen Caetano, men ikke Maria. Hun lød faktisk lidt plat. På den særlige nordøstbrasilianske platte facon. Indil jeg forleden lidt uinteresseret tjekkede, Que falta você me faz, hvor hun spiller sammen med den gamle bossastjerne, Vinicius de Moraes. Hollllld da op!

Englens veje

Et blik gennem Goethes tarm. Turner var sgu The Man.

Save your love for Roma and for me

Så er billetten købt.

Fortids møre mur i stykker

Jeg er vågnet alt for tidligt i det smukke solskin, for jeg var først hjemme 2 30 i nat fra festen for gamle aktivister. Søde, søde, søde mennesker fra dengang. Plus en del velbjergede nykapitalister. Folk lignede sig selv, som det hedder. Huden er blevet gammel, men ansigterne var forbløffende 14-årige. På det store billede ses mit værelse i 1978. Der er plakater og udklip fra FRELIMO, PLO, Black Panter Party, ANC, POLISARIO og FRETELIN, for slet ikke at snakke om Cuba og Sovjet og de italienske og chilenske kammerater, så vidt jeg kan skimte. Tænk hvor meget tillid man havde! Tillid til alle mulige voldelige bestræbelser på frihed og lighed og broderskab; så levede man inde i tilliden, samtidig med at skurkerollen var solidt placeret hos klassefjenden i feks. mit beboelseskvarter i Hellerup. Og der var godt inde i tilliden, forbundetheden. Det var i virkeligheden den klassiske historie om at man skal kunne forestille sig fællesskabet, for at kunne etablere det.

Viva!

Jeg sidder og hører den nye luxus udgave af Viva Las Vegas (2003), hvor CD-skiven bærer originalvinylens udseende. Det er her Elvis, som den syngende racerkører, Lucky Jackson, har et par duetter med Ann Margaret, og på den nye udgivelse er der 10 aldrig før udgivne takes, også af You´re the boss og af Ray Charles´ What I´d say. Mums!

Det er bibliotekets eksemplar, den er lige blevet frigivet til udlån og jeg er første låner, så man kan bare bestille den på bibliotek.dk.

Kære Gæster

Hov, jeg opdagede at bloggen har fået sin første ægte kommentar. Tilsyneladende afsat af Peter-Clement Woetmann. Signaturen LE. Det er altså lykkedes at lokkelokke nogen til Mister Bloggerblogger, det var godt, jeg kan nemlig ikke se, om siden får besøg. Det var lettere for de tre bjørne. Blondinen åd grøden og lagde sig med spredte ben i alle tre senge. LE kommenterer min ærgelse over en queer-teo-retoriker og insisterer vist på det foucaultske dictum om, at vi slet ikke ved om seksualiteten findes og alt det, og vi er sikkert ikke uenige. Så da homoseksualiteten blev opfundet malede praerafaelitten, Symeon Solomon det første maleri af to piger tilhørende den kategori, da alle antikken og rokokoen og kineserne og indernes afbildninger af sex mellem samme køn jo bare var sex. Og tidligere havde han selv altså bare praktiseret le vice anglais.

The Three Stooges

Elvis og mor. Og det fjernsyn han købte til hende for de første penge, han fik på kontrakten med Sun Records.

Lars Bukdahl leverer en rip rap & rup anmeldelse i dagens Weekendavis. Om os tre fra forlaget Anblik. Her er sakset stykket om mig og min:

"Jens Jacob Toftegårds bog er en collage-faktions-biografi om Elvis Aaron Presley himself og en så temmelig original og underholdende bastard. Alskens citater, fakta og skrøner, meget af det hentet på nettet, mixes med større, sceniske/indlevede/hallucinerede egentekster til et livfuldt flimrende, insisterende paradoksalt portræt, hvor slapstick (fede Elvis stopper med karate et hold up) og inderlighed (lille Elvis sover ind ved sin mors side) går hånd i hånd. Blandt bogens gennemgående spor kan nævnes de utallige bud på Elvis’ etniske/nationale oprindelse, en stor rolle spiller det mytologiske folk Melunganerne (!?); heroverfor står et oprigtigt forsvar for Elvis’ frisind i raceanliggender; Toftegaard forbliver mærkbart fan hele vejen igennem. Det er uklart, hvorfor egentlig – midt i alt det faktiske lir – Elvis skal jævnføres med Che Guevara, men det tager man gerne med, især når der straks efter kan snubles over et suverænt sakset stykke info som dette:»Elvis ringede og lejede skøjtebanen om natten. Slænget delte sig i to hold, stillede op i hver sin ende, to kæder med armene låst under sidemanden. På signalet fik de fart på skøjterne, og så hamrede de ind i den modsatte kæde. Han belønnede begejstret dem, der var blevet slået bevidstløs, og han lo, fordi han selv dejsede om med hjernerystelse.« ..."

1 Maj

Det var hyggeligt at høre Bikstok på plænen. Fred med alle dem, der ikke kunne holde fred, men skulle slås med politi, danskere, perkere osv.

Gutten her, er lamaen Dilgo Khyentse. Han var Dalai Lamas lærer. Eller en af dem. Det vil sige, da Dalai Lama ville lære det, man nu gør indenfor hver af Tibets fire buddhistiske skoler, var han en af lærerne.

Da Maos soldater angreb Tibet var der omkring 70 store mestre eller lærere, som sådan set er mere avancerede end Dalai Lama, der er det ene af de formelle overhoveder eller ceremonimestre. Nogle få nåede at flygte, men de fleste af de 70 blev slået ihjel. Ligesom det meste af den tibetanske litteratur gik op i røg.
Men Dilgo slap ud. Først til Bhutan, siden slog han sig ned i Nepal. Jeg synes, han ser sød ud. Han døde i 1991. Men den lille dreng skulle være ham igen! Hvilket måske skal forstås sådan, at tulkuerne eller khenpoerne, der leder, har fundet en dreng de kan mærke har en usædvanlig stabil og åben personlighed, en stærk og ubesværet medfølende type - en egnet fyr, simpelthen.

Dilgo & co har været tålmodige og venlige overfor invasorerne og blot lidt bekymrede for, hvad de dog gør ved deres karma med al den vold. Dilgo fik seks børn med en lækker nonne.