Communist Fellowtraveller 3

Lille teori om politisk intolerance. Er det ikke sådan at de mennesker, der stemmer til højre har tendens til at forankre identitet i nation, etnicitet, fædreland, hvorfor de kan være mere tilbøjelige til forbehold, eller til kraftigere forbehold, overfor dem, der på den måde bliver de andre; mens folk til højre til gengæld har lettere ved at tolerere at stammefrænder er venstreorienterede. Jvf in extremis at nazisterne i 30erne bød tidligere kommunister velkommen endda efter et ophold i KZ-lejr, for de var jo tyskere, så de måtte godt være med i stammen igen. Mens omvendt mennesker, der stemmer til venstre - inkl. de betonliberale radikale - har tendens til at danne identitet med det politiske, (hvorfor venstrefløjspolitik også i høj grad er identitetsmarkering og ikke pragmatisme,) hvilket gør den venstreorienterede mere intolerant overfor folk med borgerlige synspunkter. Case story: når jeg har stemt på venstrefløjen har borgerlige piger gerne villet i seng med mig - selvom de har sagt, "Aj, er du kommunist" - men når jeg har stemt borgerligt bliver jeg droppet af piger fra SF og moralsk fordømt.

Derfor var det også forstemmende forleden at se Marianne Stidsen i Deadline, tale om at venstrefløjen skulle tilbyde sig som en alternativ identitet. Har den været andet?