Ride, Natty, ride

Hjemrejse i dag. Med fødder store nok til at ægge en elefant, der er fodfetichist: mindst tyve mygstik på hver fod. No kidding! De søde hernede er bare blevet sødere, og det har gudskelov været de fleste. Psykopater udklækket på kunstakademiet snakker vi ikke om - dem er der jo en del af i København.

Jeg holdt oplæsning søndag aften. Det har været kotume at hver beboer på klostret har haft en aften med oplæg om deres projekter og det gik godt, jeg læste noget halvfærdigt om en nynazist jeg har mødt i S-toget og fik god respons og en smule kritik. Det er egentlig ikke vemodigt at skulle hjem. Jeg tænder på min lejlighed og Nørrebro kan jeg mærke, jeg vil i Netto, snakke med piger i køen, råbe, "Kan I ikke åbne en kasse til?" og så glæder jeg mig for første gang i mit voksenliv vel også til at se min familie.

Go Go Goal

Så ser man istedet frem til transmissioner fra kinesisk kvindefodbold. Nej, okay, kampen i aftes - Portogallo vs Olanda - var i virkeligheden vildt underholdende, netop på grund af den skamløse grovhed - og så var det gudskelov, det bedste hold, der vandt.
Efter tyve dage hvor helbredet skrantede mere og mere, fordi jeg ikke kunne sove og derfor blev syg og slet ikke kunne sove, og væltede kaffe i mig for at vågne og sjusser for at falde i søvn, har jeg nu spist medicin i nogle dage og er igen på vej mod storformen. Jeg har ikke fået skrevet hvad jeg ville hernede og ikke fået smidt helt så mange kilo - fra maven og op på skuldrene - men nu hvor solen endelig er her og middelhavslivet slingrer langs kysten, oplyst af stjerner og neon og fyrværkeri fra bryllupper og helgenfester, er det, det hele værd. Der kom lige nogle sociale katastrofer - mit sædvanlige problem med at nære for stor tillid, for store forventninger til at folk kan rumme og acceptere een fuldstændig. Man skal desværre huske også at nære lidt mistillid, dvs holde fingeren i jorden. For pludselig blev jeg overfuset af fruentimmere. Den venlige, afslappede og respektfulde atmosfære på stedet slog brat om, et par stykker aflyste den værdige samtale, hvæsede og råbte og svinede, og jeg er så skide dårlig til at håndtere konflikt med folk, jeg har indladt mig med. Jeg er sgu bedre til rockere, konfrontation med vildt fremmede er vel altid lettere. Nu var spørgsmålet: skulle jeg forsøge konflikthåndtering, bruge girafsprog og "rydde op"? Den slags er jo en generøs handling. Men så omstillede jeg mig bare, og lavede den højloftede version af du-er-bare-luft, jeg skal jo aldrig se de to igen, gott sei dank; Og selvfølgelig skulle de ikke have lov at skubbe mig ud af selskabet - en forsøgte feks. at presse mig ved at komme med mishagslyde, mens jeg sang en solo til Sankt Hans. Kamp og fjendskab er en anden slags sjov, end kærlighed og tillid. Men måske vil jeg ærgre mig senere over ikke at have forsøgt en gang "konflikt-samtale," - jeg blev da så glad, da man i aftes så udviste portugisere og hollændere sætte sig sammen ude på lægterne, fremsommeligt side om side. That´s the spirit. Men de er jo også mænd!

Brænd ud

Sankt Hans med det hele hernede, pizzaer direkte fra ovnen, bål og musik. Til gengæld er hyggen en smule flosset, nu hvor opholdet lakker mod enden. Jeg fik det mest skingre møgfald - "Du er bare en stor idiot" - fra een, som havde en del i klemme, og jeg fik mig dermed en lektion i hvordan det går når man ignorerer advarselslamper; personer, der bagtaler bør man skynde sig væk fra og helt undgå, det værste man kan gøre er at låne dem øre, for så er man allerede gået med på den, man har ladet den anden overskride grænsen for, hvordan man taler om folk, bare ved at lytte og sige "Hmm" og "Nå, nå" og give sig til væve forsonligt og fordelagtigt om de omtalte - det er omsonst, for man har legitimeret den grænseoverskridende tale ved overhovedet at give dem taletid.

Oh icecream man

Liste over værker skrevet under ophol - glem det! Her kommer en foreløbig liste over is, jeg har prøvet hernede:

Ananas
Valnød
Hasselnød
Citron med basillikum
Marengs
Engelsk budding
Kirsebær med kirsebærlikør
Figen
Malaga
Pernod
Banan
Kokos
Rose

Alle lækre, på nær rosen-isen, den var for kvalm, smagte præcis som libanesisk rosenmarmelade. Manglen på søvn er begyndt at gøre mig søvngængeragtig, min sociale censur er ved at falde bort, jeg har optrådt taktløst overfor andre stipendiater og døser med åbne øjne; er Kali en blå is, jeg skal prøve i morgen, eller danser hun på mig i dette øjeblik?

Mea Culpa 2

Jeg sover ikke. Næsten ikke. Jeg har næsten ikke sovet hernede, en streg i regningen, de første dage stod jeg op ved sekstiden og skrev, men madrassen var for hård for min ryg, og jo mindre jeg fik sovet, jo mindre fik jeg lavet i dagtimerne. Vore værtsfolk på klostret fandt mig en blød madras at lægge oven på den hårde, det hjalp, men så var jeg også blevet syg, samtidig med at varmen indfandt sig, så nu sover jeg ikke, fordi jeg snorker af forkølelse og sveder som et svin. Herren prøver sine. Og det Herren forhåbentlig var ude på var, at jeg skulle holde ferie. Ned til stranden hver dag, svømme, dase, sige "bellissima," og drikke SantoDomingoer på min stamcafé, mens de viser fodbold, og tjenerne klasker hånd, "Okay? Come estai?" Jeg har med andre ord tilladt Middelhavsklimaet at virke på mig, jeg har givet efter, og jeg deltog i en halv messe under Jesu Legemsfesten. Dejligt, mit livs første. De latinske sætninger var egentlig ret lette at gentage. Egnen er stadig katolsk, der er helgenfester o.lign. hver anden uge, det hører bare med, og de fleste indbyggere deltager - også den unge fyr med T-shirt teksten: SEXY INDUSTRY - KISS ME ASS. (Ikke my ass, men me ass.) Her tager man den med ro. Trafikanterne udtrykker meget godt italienernes essens, skurkagtig alle-kneb-gælder kørsel veksler med stor generøsitet, værsgo, kom bare. På min stamcafé overøses man med gratis kirsebær og kage og små hurtige sandwhich, og man må jo ikke bryde op, før tjeneren lige har været henne og byde på en runde lemoncelloer til hele bordet, "Salute!"

PS: en SantoDomingo er blendet banan-is og kokos-is med gin.

Mea Culpa

Der opstod diskussion ved middagen her på klosteret, flere betvivlede, om nu også Jesu forhud har taltes blandt relikvierne i katolske skrin og montre? Men den har skam en lang forhistorie. En pave skal ligefrem have fået lagt stumpen ind i en ring, han bar, hvorfor altså den der kyssede Hans Helligheds ring, udførte en slags sakral fellatio. Jo, jo: http://en.wikipedia.org/wiki/Holy_Prepuce.

Dommer, kik her

Arj, men altså! Den dommer? Okay, jeg kan normalt godt være skeptisk, når folk råber op om racisme, - det kan jo også være en måde at dominere og manipulere sine omgivelser - men først blev Elfenbenskysten snydt for to straffespark; så scorede hollænderne et fint mål, men det næste - jamen både Nistelrooy og en anden orange var klart offside - er du wimmer? Nu lyder jeg som Rune Engelbrecht, men dommeren havde da negative forventninger til negerbamserne. Nu scorede Bakary Kone, men straks efter fik Drogba det gule kort, så han er ude i næste kamp, skønt DER VAR IKKE NOGET! Man frustreres. Hele den retfærdighedstanke, der ligger i æres-den-som-æres-bør og må-den-bedste-mand-vinde sættes over styr.

PS: billedet viser fredagsmoonere hos surma-stammen, der lever over grænsen mellem Etiopien og Sudan.

Talk to the hand

Jeg er på mit første stipendieophold, og jeg skal lige vænne mig til den slags; her er nemlig pokkers interessante og sympatiske folk, man får et godt socialt liv med, og det er hver dag og hvert måltid og med aftenhygge og tavernabesøg, så kommunikationsafkastet fra ens eget sind, træder selvfølgelig i forbindelse med de samtaler, der kører på stedet. Fotografiet er hugget fra billedkunstneren Katrine Naumann http://www.katrinenaumann.dk/ som i dette nu arbejder ude i værkstedet. Ellers er her psykologer og forlæggere, folk der forsker i international uddannelsespolitik, i voldtægt eller arkitekturhistorie, samt en musiker, der forbereder en koncertrække. Foreløbig er en tredjedel også morgenbadere.

Søster Dolorosa (afsnit 141)

"Sådan var verden. Kardinalen blev scoret, og hun kunne blot se til, ydmyget og spag i sin kvide. Hun havde aflagt løftet og viet sit kød til Herren, og da kardinalen flettede fingre med tøsen, den halvt afklædte allemandspige fra dalen, kom bitterheden; for havde hun så blot købt katten i sækken? Ved at svøbe missen i sækken? Havde hun ladet sig friste af forsagelsen for ikke at skulle leve med fristelser hun alligevel ikke kunne få? Havde hun prøvet af narre Herren, ved at narre sig selv?

Det var nu hun blev prøvet; nu kroppen blev slagmark. Da mærkede hun den blødeste fjer røre hende, uset, indefra, englen smældede med vingerne og..."

(Forts. i næste nummer af KORDRENG)

Forstenede mænd

Den store gruppe glade mænd foran Vesuv inviterede mig ivrigt med i deres opstilling, og jeg kvitterede høfligt ved at tale først kinesisk - "Ni hao. You - gungguo wa?" - så japansk - "Konichiwa, konichiwa" - blot med det resultat at smilene forsvandt. Så prøvede jeg lidt kinesisk igen, "We are from Dan Mai - you Gungguo wa?" og nu blev de helt hårde i ansigtet og tavse, indtil en af dem informerede min ledsager, "We are southcoreans. Copenhagen, good; mange tak!"

Nippon & Nippon

"Banzai, banzai, banz - åh, pokkers." Men okay, min australsk-peruanske svoger i Californien jubler selvfølgelig - og min dansk-australsk-peruansk-californiske nevø med, velsagtens. Jeg så Japan-Australien kampen på torvet i Atrani med en flok stipendiater på is og grappa, og om aftenen fyldte vi stuen hos Alfonso, mesterchaufføren fra det lokale vognmandsfirma. Der hang et portræt af Elvis på væggen og diverse familieopstillinger, men ingen madonna eller Kristus. Igen holdt jeg sådan set med taberen, Ghana, men - grazie a dio - spillede italienerne virkelig fodbold og de kom endda lige fra frisøren.

Hybrid med hybris

Hvornår er det sjovt at skrive? Når man laver et næbdyr! Det "kan ikke lade sig gøre" hvad, æglæggende? en bæver med et andenæb? No can do. Men så ser man den og den fungerer.

Costa Amalfitana

Som man kan se på billederne er de små byer, som her Atrani, kedelige og gudsforladte, så der er ikke så meget at foretage sig andet end at trave, snue, drikke, sige "Bon Jo," til de smilende indfødte og ellers få noget fra hånden ved sit skrivebord. Ak! Her brygges mindst syv likører, lakrids, melon, anis & appelsin, urte, hindbær, jordbær og så selvfølgelig citron - lemoncelloen. Kedeligt, kedeligt. Desuden laver vore værtsfolk deres egen vin, en stille rød, og en hvid helt levende af gæring - hvad skal man dog stille op! I morgen er alle danskerne inviteret hjem til den lokale taxachauffør, som vil nøde os halvt ihjel med sin hjemmebrændte grappa, mens vi ser Italien vs Ghana.

VM i hvad?

San Cataldo ligger i landsbyen Scala, som er fordelt i terrasser på en klippeside langs Drage-kløften. På den anden side af gabet rejser sig et lille plateau med byen Ravello - en skøn turistfælde hvor flere klostre er omdannet til femstjernede hoteller. Der er Mozart-festival derovre, så flere af stipendiaterne på San Cataldo trasker afsted hver anden dag. Selv traskede jeg igår blot ned gennem kløften til den lille hvide by, Atrani ved kysten for at se fodbold. På torvets American Bar sad englændere og flovede sig en smule over deres hold - uden dog helt at værdsætte, at begge mine hænder røg op, hver gang paraguayanerne skød på mål. Jeg bestilte en stor fadøl og kom til at sige noget i retning af "supergrande," bartenderen nikkede og bragte en spand med to liter. Pris: 7 euro. Men så fulgte der også en lille skål krydrede croutoner med. Grazie!

Shan Shui

Bjerg og vand.


Vi vandrede i tre timer op til klostret i skyerne, hvor hele egnen ærede Havets Madonna, mens folk kløede sig lidt, spiste, tændte bål, tog en blund og ind i mellem sang med på Eviva Maria - Maria e viva. En kardinal forestod messen, der var kø ved alle skriftestolene, og madonnaen blev båret omkring af fromme rockere og hippier og dynget til med rosenblade. På vejen ned for jeg vild; jeg tumlede ned ad gedestier, der havde det med at bevæge sig rundt om klippesiden og så op ad igen. Sou un pauvre pelegrino. Eller hvordan staves det? Jeg er en simpel pilgrim, en fattig pilgrim, ecco, cosi!