Tuesday, December 23, 2008

From all of us ....

Saturday, December 20, 2008

Poco Loco 2

Jeg bladrer i avisernes bogsektioner, bladrer og bladrer, og hov, der var ikke noget! Igen, intet. Omtale af krimier og ugens bog om besættelsestiden. Men ellers? Så tænker man, hvad sker der med litteraturen, for ti-femten år siden var der da hver eneste uge et eller andet om en nyoversat klassiker eller et væsentligt forfatterskab fra andre ender af kloden. Men det viser sig at være fordi bogredaktørerne overser guldet: Et lille forlag har i 2008 oversat og udgivet John Kennedy Toole´s A Confederacy of Dunces. Den morsomste bog i verden. (Toole gassede desværre sig selv i 1969, og der er kun to-tre tilgængelige billeder af ham på nettet, her er han i kosakoutfit.) Den har jeg selv syslet lidt med at oversætte (se længere nede i bloggen), men jeg var ikke så sikker på at de forskellige sydstatsaccenter kunne versioneres rimeligt på dansk. Så jeg glæder mig til at se, hvordan det er håndteret. De har valgt titlen, Fjolsernes Forbund, hvilket ikke ringer helt godt i mine ører - En Konføderation af Dumpapper eller Dosmernes Konføderation ville måske have ramt tonen og ordspillet lidt bedre. Men whatever, hvor er det fint, at de har udgivet den - det må blive årest mandelgave ide til alle bloggens læsere.

Friday, December 19, 2008

Poco Loco 1

Hov, jeg var lige hos boghandleren og stod og konstaterede, at lort idag helst skal være skrevet af Murakami, jeg bladrer altså i lort, gransker lortecovers og billiglortsudgaver .....og ... så opdagede jeg, at surrealisten Raymond Roussels Locus Solus er blevet oversat og er udkommet på Gyldendal! Quoi? Jeg gik godt nok i stå i den på engelsk engang i 1980erne, må jeg erkende, men nu glæder jeg mig. Hit med den, juleaften, en eller anden!!!! Til gengæld: hvor er den blevet anmeldt? Nowhere!

Systemet Anblik (en hudløs skildring)

Jeg skal have tisset af, før jeg læser ham Preben Major Sørensen, På vippen, hvad er det mon for en bog, de har lavet på det dér forlag? Og apropos omskæringsmaskine, det skægge ved Martin Krasniks essay eller fuck-dig-argument for kupering af drengebørn i forrige uges Weekendavisen var, at han konsekvent stavede kastration med ekstra k: "kastraktion." Hier fehlt etwas, som Freud's Lille Hans sagde, derfor må der sættes noget på. Siden Siggi's velmagtsdage (1910-80?) har kastrationskomplekset været betvivlet af analytikere, der ikke selv tilhørte omskårne mandekategorier - tilfældigt?

Wednesday, December 10, 2008

Ladies and Gentlemen, I give you: The Next President of these United ...

Obama? Det var da ikke noget, vent bare otte år, så er det miniputternes tid!

Nu nærmer sig tiden ...


Disse spildte muligheder

På vej hjem fra Propps en nat kom jeg forbi McDonalds og var fristet. Kunne det ikke være godt med en jordbærshake + fries + Big Mac? Men køen var lang, og jeg tænkte, det er jo også usundt, og man gider ikke blive fed, så istedet drak jeg en svensk blåbærsmoothie fra 7-Eleven. Et eller andet skulle der i maven, kunne jeg mærke. Efter alle de sjusser. En time senere vælter jeg så ud af sengen, ud på badeværelset og istemmer klagesangen i den hvide fajance - og voila: brrrouaardrp. Men nu ægrer jeg mig, jeg kunne jo netop godt have megasizet mig, når det alligevel skulle op igen - damn!