Madeleine is-kage

...folk roser mig jævnligt - og tak for det - for min gode hukommelse, og den er da også nyttig, når jeg skriver om fortiden med den erindrede fortid i baghånden. Men som bekendt glemmer og flytter hjernen på indtryk lige så snart de er modtaget og Frisko´s udbud her fra en af min barndoms somre illustrerer det udmærket ... Jeg har nemlig aldrig glemt KAPTAJN ROM, en fantastisk rom-rosin is, der desværre blev taget af plakaten efter kun to år. Ligesom jeg selvfølgelig husker klassikere som GULDSTRUTTEN, KØBENHAVNERSTANGEN, FILUREN, CHAMPAGNEBRUSEN og GOLIATH ... men jeg havde da glemt alt om KNUS for slet ikke at snakke om KOKOS-BAR ... og KOKOS-BAR plus dens nogle år længere levende følgesvend FRISKO-BAR burde have været uforglemmelig, fordi man jo havde så meget besvær med den - der var ingen pind, man skulle derfor beholde papiret omkring den, men kropsvarmen gik alligevel i gennem fra fingrene, så den begyndte at smelte nede i papiret, men jeg har altid været kokos-mand, så den skulle jeg have, når KAPTAJN ROM var udsolgt, altså når de hos isboden kikkede ned til papkasserne og de næsten kun havde MÆLKEDRENG eller DRACULA eller noget andet kedeligt tilbage i fryseren, og man fik kuldegysninger bare af lyden af de papkasser, der blev flyttet og skrabede mod fryserens frosne sider ... og i øvrigt havde jeg også glemt bægeret med IS-KAFFE CAPPUCINO, som selvfølgelig var min mors favorit  ... facit bliver, at havde du bedt mig remse is op fra hukommelsen, havde der manglet omkring 60%

Jeg er sikker på, at et eller andet sted i Italien udbyder et gelateria en madeleine-kage-med-linde-the-gelato.
Frisko havde det med fra år til år at ændre på størrelser eller form eller lod f.eks KNUS udgå og så næsten genopstå som NØDDE GOK, ligesom den tidligere i en mindre crunchy udgave og i mere Gamle-Danmark-agtige gamle dage havde heddet NØDDE BO ... året for inden, 1978 havde man introduceret Mozart-bægeret til den finkulturelle hedetur ... Men jeg har valgt 1979-skiltet, fordi der, som du bemærker, er sat små prisforhøjelser på i løbet af sommeren. Det var Anker Jørgensens regeringstid, det vil sige, tre årlige devalueringer og galoperende inflation ...også hvis man bare ville slikke på en malet klump overskudssmør med roesukker og "æggebestanddele"