Mosekonen

Once you go black - you go dutch masters.
Jacob Jordaens (1593-1678)

Gav nogen alt gods i sit hus for kærlighed, hvem ville agte ham ringe? (HØJSANGEN 8:7)
... hosianna! ... hvis Søren "Paves" ægteskab med en sort mand svarer til Moses´ ægteskab med den kushittiske kvinde, der jo i oldkirken blev udlagt som det mystiske og symbolske ægteskab: moseloven + ikkejøderne = kirken ... har de Konservative måske alligevel en stor fremtid ... sagde jeg for sjov, da jeg forleden blev mindet om partilederens afrocaribiske kærlighed.

Men så tænkte jeg også igen med undren over, hvorfor der ikke sidste år i forbindelse med Ridley Scott´s EXODUS og det hvidheds-postyr, der var omkring rollebesætningen, lød noget ramaskrig over fraværet af Moses´ sorte kone.
Lad mig forklare. I Bibelen fortælles, at Moses giftede sig med en kvinde fra Kush. Hvilket hans bror Aron og dennes kone er stærkt forarget over. Indtil Herren på den vrede måde får dem på bedre tanker!
Eller. Kush og Kush! Kvinden kom fra et sted og et folkeslag, visse moderne forskere staver Kusj og identificerer som det sydlige Jordan, fordi de kæder hende sammen med en anden omtale, hvor en måske helt tredje mosekones far er midianitternes konge. Hvilket har været slemt nok i oldtiden. En fremmed stamme. Men i senantikken blev hun opfattet som sort, hendes hjemegn det nordlige Sudan. Hos Josephus er hun sort, hos Origenes sort.

Josephus supplerer med en ikkebibelsk beretning, hvor det drejer sig om en æthiopisk prinsesse, Tharbis. Under en krig mellem Ægypten og Æthiopien, falder hun for Moses, der på det tidspunkt er feltherre i Faraos hær. En Sleeping with the enemy historie. Eller en forsoning-af-stammer-gennem-formæling historie.
Jøden Josephus, loyal romersk undersåt, skriver i en tidsalder og et imperium, hvor mange etniciteter var i opløsning, blandede ægteskaber udbredte. Godt hundrede år senere blev romersk borgerskab udstrakt til samtlige frie mænd fra Nubien til Newcastle.

Da kristendommen udvikler sig, får Moses´ sorte kone en særlig betydning. Kirkefaderen Origenes kæder hendes rolle sammen med Højsangens sorte kvindestemme ... - man kan ellers synes, at Højsangens stemme er kærlighedens kollektive - skønt det er jo nok en bunke forskellige sange, samlet til en fælles tekst - ... men altså, Origenes: Moses har giftet sig med en sort kvinde som et mystisk forvarsel om kirken, fordi denne udgør formælingen mellem den guddommelige kommunikation til jøderne og den ikkejødiske menneskehed. Hundrede år senere lød Augustins vision for kirken, dens universalitet: "Aethiopia credet deo!"

Og så undrede det mig bare. Hvor er demonstranternes skilte? Men det er jo nok fordi påmindelsen ville mudre et fjendebillede. Hvis man aktionerede på RUC eller et amerikansk campus med Jacob Jordaens maleri holdt i vejret, ville man stille en jødisk-kristen tradition i et "progressivt" lys, og det går jo ikke.

Disney-Moses scorer Ziphorah, midianitternes kongedatter