Mea Culpa 2

Jeg sover ikke. Næsten ikke. Jeg har næsten ikke sovet hernede, en streg i regningen, de første dage stod jeg op ved sekstiden og skrev, men madrassen var for hård for min ryg, og jo mindre jeg fik sovet, jo mindre fik jeg lavet i dagtimerne. Vore værtsfolk på klostret fandt mig en blød madras at lægge oven på den hårde, det hjalp, men så var jeg også blevet syg, samtidig med at varmen indfandt sig, så nu sover jeg ikke, fordi jeg snorker af forkølelse og sveder som et svin. Herren prøver sine. Og det Herren forhåbentlig var ude på var, at jeg skulle holde ferie. Ned til stranden hver dag, svømme, dase, sige "bellissima," og drikke SantoDomingoer på min stamcafé, mens de viser fodbold, og tjenerne klasker hånd, "Okay? Come estai?" Jeg har med andre ord tilladt Middelhavsklimaet at virke på mig, jeg har givet efter, og jeg deltog i en halv messe under Jesu Legemsfesten. Dejligt, mit livs første. De latinske sætninger var egentlig ret lette at gentage. Egnen er stadig katolsk, der er helgenfester o.lign. hver anden uge, det hører bare med, og de fleste indbyggere deltager - også den unge fyr med T-shirt teksten: SEXY INDUSTRY - KISS ME ASS. (Ikke my ass, men me ass.) Her tager man den med ro. Trafikanterne udtrykker meget godt italienernes essens, skurkagtig alle-kneb-gælder kørsel veksler med stor generøsitet, værsgo, kom bare. På min stamcafé overøses man med gratis kirsebær og kage og små hurtige sandwhich, og man må jo ikke bryde op, før tjeneren lige har været henne og byde på en runde lemoncelloer til hele bordet, "Salute!"

PS: en SantoDomingo er blendet banan-is og kokos-is med gin.