Fortids møre mur i stykker

Jeg er vågnet alt for tidligt i det smukke solskin, for jeg var først hjemme 2 30 i nat fra festen for gamle aktivister. Søde, søde, søde mennesker fra dengang. Plus en del velbjergede nykapitalister. Folk lignede sig selv, som det hedder. Huden er blevet gammel, men ansigterne var forbløffende 14-årige. På det store billede ses mit værelse i 1978. Der er plakater og udklip fra FRELIMO, PLO, Black Panter Party, ANC, POLISARIO og FRETELIN, for slet ikke at snakke om Cuba og Sovjet og de italienske og chilenske kammerater, så vidt jeg kan skimte. Tænk hvor meget tillid man havde! Tillid til alle mulige voldelige bestræbelser på frihed og lighed og broderskab; så levede man inde i tilliden, samtidig med at skurkerollen var solidt placeret hos klassefjenden i feks. mit beboelseskvarter i Hellerup. Og der var godt inde i tilliden, forbundetheden. Det var i virkeligheden den klassiske historie om at man skal kunne forestille sig fællesskabet, for at kunne etablere det.