Communist Fellowtraveller 2
Arrangøren lader til at være min kære gamle ven, Ib Henrik Jørgensen, der i 80erne plagede guitaren i punk-bandet Kalashnikov, en af Poul Borums favoritter. Det er ham man ser i midten på billedet af de tre drenge; vi var i 1977 på pionerlejren Sitno, i det nuværende Slovakiet.
Henrik havde den klassiske kommunists fine evne til straks at blive en succes som kapitalist, da det blev oppertunt: I 70erne samlede vi ind til "En skole til Vietnams børn," som man vist lige kan skimte på billedet fra 1 Maj-demonstrationen 1975. I 80erne samlede Henrik m.fl. så ind til deres egen rejse til Nevada og USSR - Next Stop, kaldte de deres lille forretning - og da de vendte hjem startede han værtshuset Rust, som i mange år fungerede ved hjælp af bartendere i jobtilbud. På den måde slap han med at betale halv løn. Indtil det dog, efter ti år, måske, lykkedes resten af nattelivet at klage tilstrækkeligt til myndighederne, så Rust måtte ansætte folk på almindelige vilkår. Senere lancerede han Pussy Galore sammen med Lars Hug, og jeg tøver ikke med at hædre ham med titel af Danmarks svar på Mikhail Khodorkovskij, den tidligere leder af Komsomol - de sovjettiske ungkommunister - der blev Ruslands rigeste mand. Men okay, ham har Putin nu fængslet og givet tæsk i Sibirien. Han sov i øvrigt på min sovesal på pionerlejren Artek i 1976, men det er anden historie. Hold ud Misha!
0 Comments:
Post a Comment
<< Home