If you´re looking for trouble ..
Chresten Forsum (Forfatterskolen 2003-5) har lavet en montage om min bog til universitetsradioen. Det vil sige, han kom forbi med mikrofon og en DVD med The NBC Comeback Special fra 1968 - den med læderdragten og hvor Elvis sidder i en boksering med piger ude på kanten og for en gangs skyld spiller guitar - altså det show, behjertede folk fik stablet på benene trods sabotage fra hans manager, der frygtede at miste guldfuglen. Så så vi den og drak amerikanske øl. Oven i købet var Chrestens DVD forsynet med "alternative versioner" og den berømte bordel-scene, der blev udeladt, efter krav fra sponsoren - det tyske symaskinefirma, Singer. Dejlige ludere. Høje frisurer og lilla trusser.
Nå, men Chresten drak ikke så meget, og jeg blev snaldret og det er næppe alt for banebrydende, det jeg har at sige, bogen var ude af mit system, det var ærgerligt, jeg ikke blev interviewet i efteråret, da bølgen stadig rullede, men det er nok okay, og Chresten kan sikkert trylle. Transmissionen sker på torsdag 13 april kl. 22 30. Universitetsradioen ligger på 95,5 mghz.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home