The Zangenberg review

Oops! I´d better get going, cause my weblog was mentioned the other day in the paper, Berlingske Tidende, quite an honour I suppose, so I better start feeding it. For those who missed it, here is one of the reviews of my book, Indianernes Store Hvide Ven. It´s from Politiken 4th of january, betitled, TYRKEREN ELVIS, written by Mikkel Bruun Zangenberg. It goes:

"THE KING: Elvis Aaron Presley ... han var ikke et menneske, men et fænomen og et ikon, på linje med Jesus og Einstein; Presley, der døde i 1977, er for længst begravet i myter og biografier, konspirationsteorier og flippede rygter om genopstandelse. Nu har den sene debutant Jens Jacob Toftegaard (f. 1963) imidlertid gjort noget på én gang indlysende og originalt, nemlig genskrevet og overskrevet, i en kollageagtig punktform, en blodigt dampende drama- dokumentarisk skildring af legendens liv og dage og nætter. Rent genremæssigt befinder vi os et sted mellem Tom Wolfes new journalism og hagiografien, den katolske helgenskildring. Resultatet? Forrygende og finurligt, rørende og rørstrømsk. Vi får dels beretningen om de seksuelle og psykiske traumer, der hjemsøgte Elvis, og som senere vanskeliggjorde hans forhold til kvinder, for nu at sige det pænt (manden havde stort set aldrig sex med sine kærester – men var til gengæld patologisk utro); og dels portrættet, gennem øjenvidner, af det intense had og den frygt, Elvis også skabte med sin løsslupne og aggressive seksualitet og musik – måske nogen burde slippe en Presley-vildkat løs et sted i Mellemøsten i dag? Og ikke mindst den misundelse, han frembragte hos konkurrenter som Jerry Lee Lewis, en misundelse, der altid er det mest dybe og ægte tegn på modvillig fascination. Men også en kolossal mængde tilbedelse og kærlighed, beundring og hysterisk medvind. Det er kun ganske få individer, der evner at frembringe så voldsomme og varige reaktioner hos sine medmennesker, vel at mærke overalt i verden: via Toftegaards økonomiske, humoristiske og spændstige krydsklipning får vi et medley af citater fra Mesteren selv og hans omgivelser, herunder hans sære serail af nasse-venner, spekulativt fiktive gengivelser af hændelser, der er baseret på diverse biografiers udsagn, og ikke blot kuriøse klip fra mere eller mindre bizarre overvejelser over Elvis’ etniske herkomst: Var han af tyrkisk, angolansk, irsk, jødisk afstamning? Eller måske en blanding af det hele? Meningerne er delte blandt medlemmer af Elvis’ store religiøst prægede fanskare. Apropos Gud, får Toftegaard også beskrevet Elvis’ dybt paradoksale (og dermed ærkeamerikanske) forhold til religion og moral, på én gang var han jo en depraveret synder, et korsfæstet offer, en jernhård rod og en engleblid og generøs mand. Og så er der selvfølgelig stemmen, som oprindelig gav folk et chok og nærmest fungerede som et elektrisk stød, også på figurer som Louis Armstrong og Bob Dylan. Det nystiftede forlag Anblik har gjort det godt med fundet af Toftegaard, og modet til at udgive den lille elvis-pink bog. Kongen lever – og Toftegaard med!"