Om Pablos nyeste

"He shot The Union Jack to ribbons."


Pablo Henrik Llambias´ roman, et Ukendt Barn er hans bedste til dato. Uden sammenligning hans mest velskrevne - der er virkelig levende, intense beskrivelser af anfægtende kropslighed på sygehjemmet, de ydmygede og skidne liv, der henslæbes i senge og rullestole, og det virker som en bog, hvor forfatteren endelig rør ved et brændende stof. Her er på afdæmpet vis noget på spil. Hen ad vejen afløses den systemundersøgende mandlige fortæller - den progressive kalkulator, hvis fjendebillede er en statsminister, der ligefrem anklages for kalkulation på niveau med nazismen - af en kvindestemme, en mere umiddelbar fortæller, en slags anima, der ikke søger sproglig afstand til omgivelserne i Det tredje rige, altså kontrol, men bare registrerer som i ren accept. Hendes mission er alene kærligheden. En rummelighed, der synes udviklet eller tilnærmet med mandestemmens arbejde med de syges kroppe. Det er en fin bog, der selv forener og kontrasterer evnen til vidensindsamling og rationel ordning af omverdenen gennem kritik, med kærlighedens mulighed for indoptagelse, omfatten, måske næsten angstløs væren i verden.