Blogpolitik

Ny politik: blogge, der ikke skrives på i en måned fjernes fra stablen ude til højre. Man vil da ikke byde sine gæster en muggen og syrnet gammel weblog.

Fortiden er derude

Endnu en gammel dreng har fundet mig via blog og flickr (HEY, LEANDRO I´M WRITING ABOUT YOU) nemlig en argentiner jeg turede rundt med på barerne i Salvador do Bahia i marts 1994. Han var punker dengang, og nu er han blevet roman-forfatter såmænd - eller selvfølgelig. Billedet her er taget på en plads og bakketop ved navn Largo do Pelourinho - det var der Michael Jackson optog en video sammen med kvarterets berømte orkester Olodum, der ligesom det 50-60 år gamle cubanske Los Van Van er en evighedsmaskine, hvor de løbende skifter besætningen ud. Nå, men Leandro og jeg boede på et Youth Hostel lige ved den fjerneste af de to kirker, man kan se.

Zombie birdhouse

Portugals klassiske digter, Luiz de Camoes, byggede sit episke digt, Os Lusiadas (Lusitanerne), på den AUTENTISKE historie om prins Pedro og den lavadelige Inez de Castro. Landets tronarving elskede den skønne Inez, og hun ham, de fik ligefrem børn. Men kongen, hans grusomme far, Alphonse, lod hende myrde af dynastiske årsager i 1355. Da Pedro et par år senere besteg tronen, fik han hende gravet op og ført i karet til domkirke og kongeslot, og lod hende krone som dronning, hvorpå han ledsagde hende i et pragtfuldt optog tilbage til graven. Godt stof, Camoes havde at gå løs på, men nu overgås han af Tacito i tegneserien Dead Hunter. Det er den sædvanlige blanding af store bryster, trolddom og splatter - nu med en mumie løs i det vilde vesten. Mumien er så at sige den gode og ligefrem race-liberale vigilante-zombie, men andre, ondere zombier er også på færde, vækket af en slags sydstats Josef Mengele. Jeg venter spændt på tredje bind med nyt om søslangen, spøgelsesindianerne fra den 5000 år gamle anazasi-kultur, samt ikke mindst den veldrejede FORFATTERINDE, der i bind to bortføres af zombiernes geile overknokkelslimer.

Dengang sød og rar stadig rykkede...

Biblioteket har fået et nyt boxsæt med ABBAs komplette oevre - inklusive numre indsunget på spansk og tysk! Mens jeg voksede op plagede radioen en med dansktop-sangeres versioner af Ring Ring og Honey Honey, sådan at jeg troede covers var et dansk indenrigsproblem. Men nej, og de drevne forretningsmænd - Björn, Benny og Stiggan - skyndte sig at få lavet især spanske versioner, for at komme iberiske schlagerfabrikker i forkøbet. Hør: Dame, dame, dame amor esta noche - et højdepunkt i hidtil upåagtet tackyness.
Til gengæld smeltede jeg over den svenska version af...

honey honey - inta illa, aha
honey honey - flicka lilla, aha
honey honey

honey honey - underbara, aha
honey honey - sötta, rara, aha
honey honey

His satanic majestys request

En blogger bad mig publicere den historie, jeg havde lagt som kommentar hos Katinka My Jones, og måske udddybe. Jeg ved ikke med uddybe, men her er den da så og så skidt da...

Der var engang en pige, der ringede fordi hendes mor var blevet allergisk overfor hendes rotte, så hun spurgte om ikke jeg ville passe den. Jeg havde haft en udtalt rotte-fobi siden ti-årsalderen, da et afsnit i TV-serien De Overlevende, hvor postapokalyptiske englændere løbes over ende af rotter, gik lige i cortex eller hypothalamus - så jeg besluttede at udfordre mig selv ved at sige ja. Pigen kom med buret og indskærpede, at rotten skulle have lov at komme ud hver dag og løbe lidt rundt i lejligheden. Det var så okay, selv om den altid gemte sig bag skabe, reoler og komfuret, vi kom godt ud af det med hinanden, men når den klatrede på mig, ville den altid ind under blusen, fordi den var vant til at klatre op mellem hendes bryster og så stikke sit åbne gab op fra udskæringen, hvorpå pigen plejede at savle ned til den eller bare kysse og lade den drikke spyt direkte af hendes læber. Jeg måtte skuffe den.

Blogosofi

En blogger på den jyske højderyg beklager, at han ikke har så meget at rapportere og ærgrer sig over at hans blog står stille. Men man skal måske bare bruge bloggen til at finde ud af hvad bloggen kan bruges til - og dét er måske bare at aflevere et synspunkt eller en lille joke-agtig fortælling, som man ikke nødvendighvis gider bruge i anden sammenhæng, men hvor der alligevel DRAGES OMSORG for læseren, dvs. man barberer ned til noget læseværdigt, en mini-kunst + KUNSTENS SKRÆLLER. Eller hvad? For jeg er da enig med dem, der mener, at det er uinteressant at "få foræret links" af indforståede litterater, der ikke gør så meget andet, de GIVER ikke noget... og på nettet vil man jo sjovt nok have kød - på historierne.

Erase and rewind

Jeg fjernede lige et indlæg, og det var ikke fordi jeg som svagtysker havde stavet wille-zur-rampelys forkert... wille-zur-rampelys er som sagt ellers i orden, fordi mennesket er et dyr, der blogger.