Musikkens Verdenshistorie VII

Devendra Banhart er en hyggelig fyr, hyggelige sange, hygge, hygge, men det er dog utroligt som han lyder som tidlig Marc Bolan, altså Tyrannosaurus Rex! Først og fremmest med den dirrende og bevinget-æsel-skrydende stemmeføring ind i mellem. Men det er rart med sådan noget, der er nostalgisk og på forkant samtidigt.
I begyndelsen af 1990erne faldt jeg for Suede, for iiih, de lød jo som tidlig Bowie. Problemet var bare, at jeg så altid endte med at lytte til tidlig Bowie. Jeg købte troligt de nye Suede-værker til min nye musikafspiller, en CD-maskine, men kom aldrig rigtigt til bunds i dem, det endte med en Bowie! Hver gang.

Nå, men om Marc Bolan og hans forskellige rex´er ville jeg bare sige, at det er den fedeste dårlige musik, der findes, hvis ikke det er den dårligste fede musik.

Musikkens Verdenshistorie LVX

På Facebook findes de mest åndssvage quizzer og hvilken-slags-idiot-er-jeg spørgelege. Jeg overvejede selv at lave en, nemlig Hvilket Symfonisk Rockband Er Du? Jeg tænkte på en fyr, jeg kender, han kunne godt minde om The Moody Blues (naragtige, SERIØSE englændere klædt ud a la ved Henrik d. Ottendes hof og komponerende derefter) og det var ikke positivt ment. Prøv lige at se dem!

PS: jo, selvfølgelig lavede de et par okay numre, hittet dér fra 1967 og da også den komisk-pompøse og dog medrivende I´m just a singer in a rock ´n roll band fra 1972.

The Jimi Hendrix Experience

Jeg var ved at blive kvalt i mit eget bræk i nat. Vi havde været til happy hour på Mexi Bar, tre stødere, og jeg fik MudSlide og MaiTai og Caipirinha og CreamyOrgasm og B52 og daiquiries, men ved midnat satte jeg kursen hjemad. Nappede en natteshawarma og så i seng. Da jeg begyndte at kaste op skete det i en døs, og jeg faldt om rundt omkring i lejligheden, lå og hylede og klagede mig, mens jeg dog næsten også slumrede. Her til morgen kunne jeg chokeret se konsekvensen af, at jeg altid har bunker af bøger og papirer og tegneserier liggende ved siden af og under sengen, på et tidspunkt må jeg bare være drattet ud af sengen og have ligget der og brækket mig, for der var shawarma-turned-sticky-gryderet ud over det hele. Jeg må tilstå, at jeg måtte kassere Dy Plambecks Texas Rose (scuzi, Dy!), da siderne ganske simpelt havde suget for meget mavegalde, iiiddddrrr!

PS: Indlægget her er dedikeret til Ole Birk Olesen, fred være med ham.

Bom! 2

Jeg vidste godt hvordan Per Højholt så ud. Derfor blev jeg også så overrasket, da han ville slås med mig. Det var ved juletid omkring 1990, jeg var gået på Cafe Norden for at få en gløgg og læse et par aviser, inden jeg skulle mødes med en eller anden, og så, da jeg kommer tilbage fra disken med mit glas, var der pludselig et ældre, landligt udseende ægtepar, der havde taget mit bord. Selvom min jakke lå i vindueskarmen lige ved, og min pose stod på en af stolene. Jeg gjorde høfligt opmærksom på besiddelseskronologien. Men det ville manden ikke høre tale om, han kaldte mig straks en bonderøv, og da jeg så ham ind i ansigtet opdagede jeg hvem det var.
"Du kan få en på lampen," tilføjede han og viste mig knoppen.
Jeg blev helt paff. Det var jo mig, der var fra storbyen og ham, der var fra landet, og så var jeg en stor og veltrænet yngre mand, mens han var den lavstammede, grå poet med Gitte-monologerne, som godt nok her præsenterede de hidtil upublicerede Bulder-monologer.
Nå, trold kunne ikke tæmmes, og jeg gled af trods en ubekvem krænkethed. Et jysk nissepar på juleindkøb i hovedstaden, herregud, så skidt da. Man sloges jo heller ikke, og da slet ikke med en skrøbelig, gammel poet.
Så gik der et halvt år. Højholt måtte være hjemme i Jylland. Skulle man mene. Men en dag i supermarkedets vinafdeling, står Schou-Epas egen vinkyper og deler sjatter ud i plastbægre, og her kommer Højholt igen! Manden gulper et par bægre, og kyperen siger, "Det er så vores tilbud, en chilensk merlot/cabernet sauvignon, en dejlig vin," - ... Men han bliver afbrudt af Højholt, der hvæser, "Det er sgu noget lortevin i har i Schou-Epa."
Da indså jeg, at det drejede sig om hans onde halvbror, Børge "Bulder" Højholt.