...Som jeg vil, grynt!

Og jeg som troede Wilhelm Reich havde opfundet sexualundervisningen - på Bali er den dog krydret med formaninger om at sådan vil det gå den mandeglade kvinde i den næste verden.

Iøvrigt syntes jeg lige jeg ville tilføje noget til min Peter Høeg anmeldelse: hvis der var noget der ikke fungerede så var det hele oversvømmelsestemaet. Man får aldrig en stærk fornemmelse af et oversvømmet København - det er tilsyneladende kun en lille firkant mellem Amalienborg og Rådhuspladsen og det er måske bogens største brøler at den ikke starter med det scenarie. Jeg husker som dreng da den første Linda & Valentin STORBYEN DER DRUKNEDE kom, hvor ubehageligt tanken virkede på mig, kulturens undergang, New York under vand, jeg kunne virkelig ikke lide den tegneserie!

Born(holm) to be alive

Dennis Gade Kofod opfordrede mig for nyligt i ædru tilstand til at anmelde hans nye roman, Brøndtjætten her på siden, så here we go: først syntes jeg, at der var lidt for store spor efter den jyske avantgarde-mafia i jordbunden, her havde bønnestagen fra Vium trådt med anarkosorte tæer, sætningerne lød som en anden, en andens skrivemåde som fartøj for forfatteren, fragile persongrænser helt ned i sætningsstrukturen - og det var der ingen grund til. Men så blev den bog bare bedre og bedre undervejs, stærk vision, godt afviklet, det træge tempo i Mogens-afsnittene fungerer rimeligt i forhold til at komme ind under bladlaget i figuren, og det mere hæsblæsende action, når den feudale Bonnavedde går amok giver okay drama og afvikles heldigt tilslut, da den store bukkebruse kommer. God kombi. Gode, troværdige, levende figurer. Og selve det mystisk-tematiske med tilnærmelse til fødselstraume og moderimago og seksualskræk og falliske yderligheder er lige noget for mig, Stanislav Grof-guf.

Ikke hørelsen, men gørelsen

Giver det overhovedet mening at sige, at andre burde have skrevet en anden bog? Det var dog den følelse, jeg ind i mellem fik, mens jeg læste Peter Høegs nye opus, bare han dog havde skiftet stil, droppet krimiskelettet, ja helt droppet skelet, og så bare klumpet derudaf med åndelighed og visdom og illusionsudskiftning, simpelthen en slags Thomas Bernhard på Den store ånd, fimbulfabuleren og Frans af Asissi-freestyle. Alt for mange figurer taler som de gjorde i Smilla, og man undværer gerne al den teknologiske præcision. Overordnet har jeg som bekendt ingen problemer med at forfatteren er ven + elev hos/med/af Jes Bertelsen, men jeg er ikke vild med den der smisken for kvinder og afrikanere. Herregud, manden har været gift med en luo-pige fra Kenya, har to børn med hende, så behøver han vel ikke optræde som Indianernes store hvide ven, han kan vel være lidt ambivalent - og hovedpersonens drøm om en verden domineret af kvinder, uha, jeg mener, er Sverige ikke allerede formet af den mest grusomt bebrejdende & forstående moderlighed? Nå, ja, og så måtte klovnen godt have klovnet mere, og jeg synes det bedste er de to konfrontationer med skurken - frisørscenen og badstuescenen - overvejelserne om Hitler, rivaliseringen om at være mest ydmyg, det er bare godt.

Stille pige med brøndtjæt

Var lige blevet færdig med Maxim Billers saglige, lidt kedelige parforholdsroman, ESRA - tjekkisk jødisk mand elsker tyrkisk jødisk kvinde i Tyskland (dvs. kryptojødisk, efterkommer af tvangskonvertitter) og udmattes af hendes konfliktforstenede familie især - og så stak Dennis Gade Kofod mig sin dugfriskt country-spirituelle nyudgivelse, oven i Peter Høegs galgenallegoriske krimikomedie, og der vanker anmeldelser af begge her på bloggen om få dage. Spørgsmålet bliver om det er teksten der er god/noget i vejen med eller om læseren ikke har forudsætningen til at værdsætte værket. Om ESRA vil jeg lige tilføje, at den som bekendt ikke længere kan fås på tysk, en retssag og en dom stoppede den, men den nåede altså at komme ud på dansk og samlere skal selvfølgelig eje den, prøv Kultorvet!

Go with a winner

Tegningerne lever endnu. Øverst hos en afghansk kammerat. For neden ser man derimod deltagere i bloggens lyrikkonkurrence. Dommerkomiteen har besluttet at honorere "Europe you will pay/Demolition is on it´s way," lige foran the runner up med "Europe.../Your extermination is on it´s way."

Brøndchat

Dennis Gade Kofods mystiske rejse til Bornholms indvolde er iøvrigt lige udkommet på Rosinante. Man skal vist have C.G.Jung med på den farefulde færd ned gennem brøndens malstrøm til moderimagoet eller selvet eller hvad det nu er dernede, og denne blogger kræver et gratis eksemplar.

Bellissima

Lige for at afslutte kapitlet, San Cataldo og Amalfi-kysten - mine bedste skud, templet i Paestum (det græske Poseidonia) er taget gennem sprækken i en søjle.