Snup En Navlepille

...i disse for vort land vor litteraturdebat ikke særlig præcise og vedkommende tider - og tillige vildt overreagerende tider, hvor litterater med kyshånd griber chancen for at kalde en ny litterat "sexistisk, homofobisk, racistisk" - virkelig? kunne man ikke bare sige, galt afmarcheret? - tænkte jeg, da jeg sætter stor pris på inddragelse af personligt og privat stof, når det gøres godt, at jeg i al ubeskedenhed ville blogge en historie, jeg skrev i vistnok 2009 og sendte til Harald, da vi ville finde ud af, om vi skulle skrive noget sammen om mærkelige gamle dage, og det er erindring fra engang, jeg egentlig allerede havde været endnu længere inde mod mavens centrum ...

DRØMMELÆGE

Al-Masudi fortæller i De Gyldne Enge Af Visdom Og Viden (ca. 950) hvordan abbasidekaliffen Wathiq opfordrer filosoffer og læger ved hoffet til at give deres bud på, hvordan man har tilvejebragt viden om medicin og efter hvilke principper denne forskning baserer sig, og de lærde på puderne ude ved væggene ned gennem salen giver de troendes behersker, som sidder for enden, det svar, at et af principperne er det intuitive, så som, at en læge drømmer hvordan han helbreder patienten og straks han vågner iværksætter netop den drømte kur … hvilket minder mig om en voldsom tid, hvor jeg en nat drømte, at jeg svæver som en ballon højere og højere oppe, under mig ser jeg kun skyer, jeg kan være på vej ud i stratosfæren, men jeg får øje på en rød tråd, en tynd rød tråd står op gennem luften, og den kan jeg følge nedad, jeg daler, men nede under skydækket ser jeg, tæt på jorden nu, at jeg er på vej ned mod en zoologisk have, fuld af brølende og snerrende dyr, touchdown sker i en tilstand af frygt, hvis nu jeg er landet på den forkerte side af et hegn og inde hos et rovdyr … og så en måned senere, natten mellem 21 og 22 maj 1998, vågner jeg derhjemme, rejser mig, går på toilettet og vender derpå tilbage til soveværelset, men i det jeg kravler op i sengen igen, forlader noget, jeg må kalde sjælen eller et stort kvantum af bevidstheden, legemet og springer ind i stuen, fiser af sted gennem lejligheden, man kunne beskrive det som, at sindet strakte sig hinsides legemet, og fordi jeg er inde i stuen, på denne måde også er inde i stuen, uden krop, er der andre skikkelser at se omkring mig derinde, de er ikke væmmelige, men nok afdøde, og i mens sidder jeg med åbne øjne på sengen, skrækslagent vågen og prøver møjsommeligt at hale sindet ind i soveværelset igen og tilbage i kroppen gennem navlen, det lykkedes.

Dexter, forhåbentlig

Forleden til en koncert i Texas istemte hun SERIAL KILLER. Et af de numre, indspillet i 2010, der ikke figurerede på de forrige albums, men røg på nettet efter en hacker havde været inde på hendes harddisk og mail. Det kunne tyde på, at den kommer med på hendes næste album, HONEYMOON, der skal udkomme i august. Eller også er det bare en oldie for hende.

Men det er en mærkelig tidsalder, det her. Hun optræder med en upubliceret sang, som hendes publikum allerede kender, fordi de alle sammen via piratsider har hugget den fra hende!
Nå, hun ser ud til at være i lykkelige omstændigheder. I den bolsjekjole.

Her følger studieversionen. Som du ved laver fans deres egne "officielle" videoer, ligesom hun selv gjorde engang (over f.eks Beethovens måneskinssonate). Og det kan være svært at skelne die-hard-fans udgaver fra hendes eget klippearbejde, ikke mindst da de bruger strimler fra hendes egne hjemmeklipperier, de samme film, plus hendes private footage. Derfor ved jeg heller ikke om den følgende er lavet af hende selv. Men det er mig, der har gen-oploaded, fordi den var forsvundet.

 

Faktisk er der et par uploadere med navne som colacunt og dietpussy, som jeg har mistænkt for at være hende selv; at hun stadig morer sig med hjemmeklip, men nu skal undgå copyright infringment og dyt.

Du kan også finde nummeret på youtube i en fanvideo, der hedder "Hannibal Sweet Serial Killer". Men så skal du se på Mads Mikkelsen ...og der er endnu en med Jodie Foster & Anthony Hopkins ...whatever ... næh, jeg havde faktisk håbet, da jeg hørte den første gang, at den var skrevet til at forekomme i en sæson af DEXTER, men nej. Og. Men. Hov. Hvis ikke det er Dex, der er den søde, så ...

 

 

Sparciba! Dziakuje! Djakujo! Gmadlobt! Raxmet! Shnorhakalutyun!

Hvem var det, der vandt i dag, det var dem fra steppen af … og som bekendt med helt ufattelige tab, ofre, overgreb, også på egen civilbefolkning, ja, på egne soldater (13 000 skudt for dit eller dat under slaget ved Stalingrad), men når alt kommer til alt, russere og ukrainere og alle andre presset ind i geledderne af såkaldte sovjetfolk, WE LOVE YOU GUYS ...og jeres sange

Den næste er pramdragerne ved Volgas sang, den er ikke politisk, det er bare hiv ohøj! ...du kender den godt, det er den, man kalder "Voldtag Olga" ... sunget af prægtige Leonid Kharitonov, statssanktioneret bas & baryton:

Her kommer Yevgenij Belyajev. Han ligner en GPU officer og hans kor nogen, der kunne genne en hel landsby op i godsvogne, smække lågerne og i fjorten dage nøjes med at kaste humpler gennem en sprække, indtil toget stopper i Kazakstan eller Sibirien, og de overlevende kravler ud. Men nu er jeg uretfærdig, han synger så dejligt. 

Men romantikken ved fronten, man skal jo leve, mens kuglerne flyver, måske falde for alletiders største snigskytte af hunkøn, Ljudmila Pavlichenko eller "Ka-a-tja, KatjKatja" henne fra ammunitionsfabrikken, nede foran rattet i sin T-34 eller skjult og sulten i den underjordiske hule ude i skoven ...her giver Kharitonov den som forgabt kosaktøs og mand-i-uniform med luft-moustache,  

 

....og som PS: altså, man havde hyldestsange til alle mulige våben, det bruger man sikkert ved alle fronter, hos Den røde hær en sang om trillebørs-maskingeværet, en om standard-riflen og så selvfølgelig den om det våben, tyskerne kaldte Stalin-orglet, men russerne selv gav kælenavnet Katyusha ...og jeg kan desværre ikke finde en udgave med Kharitonov eller Belyajev, tværtimod får du her en popversion fra Putin-æraen, men med footage fra en af de film, jeg har holdt allermest af, Tarkovskijs IVANS BARNDOM, scenen med kurmageriet mellem birketræerne ..