Så samles musketererne måske igen

Men ellers er jeg sgu bare så glad i disse dage - jeg må nemlig tilstå, at jeg i sin tid alene startede med at blogge, fordi jeg håbede at nogle af mine gamle venner ville finde mig. Det fremgår jo også af de første poster. Nu er det så sket, - det virkede - og jeg glæder mig til at besøge een i Paris til sommer - det føles som om en, der har manglet i tredive år er vendt tilbage med en side af mig selv, jeg også har savnet.

Og en vild detalje: min gamle ven skriver i en mail at han uddannede sig til læge, derpå til psykiater, men for en årrække siden stoppede, for at hellige sig sin virkelige passion: at skrive skønlitteratur! Verden er lille. Endda meget lille, en dansk kæreste han havde i 80erne viser sig at være søster til en pige jeg gik i tredje klasse med. Og jeg kunne blive ved.

This Guns for Hire

Det er næsten som at komme ud af skabet, men, okay, jeg må altså bekende: den seneste uge er jeg faldet for Bruce Springsteen. Born in The USA. Og det har dog ellers kostet mig en hel del de sidste tyve år, at le hånligt af The Boss og hans fanatiske menighed. Ud over alle dem på 4 Maj kollegiet, der sad og nikkede rørstrømsk til I´m goin´ down-down-down, så jeg måtte sprutte af grin, og en pige jeg pillede ved i en kort periode som blev sur over noget med Bruce og i forvejen syntes, jeg hørte og mente det forkerte i forhold til hendes særlige venstreorienterede snæversyn, så vendte jeg desuden engang en hel fest imod mig, på grund af ham; En fest hjemme hos mig selv!
Det var, da jeg var femogtyve og rendte på et par gamle kommunistpiger - rødhætter - fra barneårene, og vi så arrangerede en lille fest for en 10-12 stykker af de gamle oppe hos mig, og netop Born in The USA havde jeg lånt af min sambo, og den ville de gerne høre, og jeg lo hånligt af musikken og karikerede Bossens sjokkedans i videoen, Dancing in the dark. Det var ikke populært. Slet ikke. De tidligere kommunister havde projiceret al deres arbejderdyrkelse over på amerikaneren med hans proletariske enkelhed og muskuløse bluecollar autencitet. Især pigerne. Så det var dén aften.Men, bevares, jeg har selvfølgelig altid syntes godt om nummeret, I´m on fire - Hør lille tøs/er din farmand hjemme/er han gået uden at give dig/noget af det slemme/osv - men ellers er det, som det nu går, når man bliver gammel, stemmen - the human presence - der har ramt mig i disse dage. Count me in, nu står jeg i kø ved kirken. Men gudskelov er der vist også kommet nogle Zappa titler til mig på biblioteket.

Rolig dag

Jeg er så rørt, at jeg sidder og flæber på biblioteket, en af mine gamle venner fra Guinea har fundet mig på nettet via bloggen her. Gud har opfundet internettet. Mindst.

VM i Klynk

Hurra, tænkte jeg, mit første hjem, det her er klubværelset i Møllegade, hvor jeg flyttede ind for mange Herrens år siden, i mit lille læsehjørne sider jeg på morfars stol belagt med et yak-okse skind, og nu skulle jeg rigtigt forfatte og få fat i alle de lækre, men kakkelovnen i det modsatte hjørne var iskold, jeg skulle sidde op ad den for blot at holde varmen på den ene side af kroppen, og en gang om ugen måtte jeg hjem til mor og komme mig med TV, centralvarme og frikadeller.

Krigsstien er bare sexet

...they´re out on the street

they turn on the heat

soon they could be

completely in command

imagine the sensation

of teenage occupation

at thirteen theý were learnin´

but at fourteen they´ll be burnin´

...

come join the revolution

get yourself a constitution

come join the revolution, now!

and recognize your age

it´s the teenage rampage

...

ja, sejle op ad åen, jeg er fuldstændig enig med Hans Otto Jørgensen, når han ryster på hovedet af begrebet MODKULTUR, der er naturligvis intet udenfor, alt ryger ind i kredsløbet af magt og omsætning, derfor er The Sweet´s Teenage Rampage fra 1974 et perfekt eksempel på modkultur. Stakkels Sweet, de blev hånet af musikbranchen, deres street credibility lå under nul, musikken var sejle op ad åen glamrock - og det kunne de ikke forstå. Det forlorne, maskerede, hule, teatralske, er godt at holde op mod det gyseligt autentiske. Tomme tønder buldrer udemærket.

PS: Gad vide om Mick Tucker heiler? Nazisterne var jo også ungdomsoprørere, der kaldte mange af deres modstandere, "de reaktionære," og den aldersgruppe, Hitler fik flest stemmer fra, var de 20-30 årige. Det er godt lige at kradse sig bag øret.