Så samles musketererne måske igen

Men ellers er jeg sgu bare så glad i disse dage - jeg må nemlig tilstå, at jeg i sin tid alene startede med at blogge, fordi jeg håbede at nogle af mine gamle venner ville finde mig. Det fremgår jo også af de første poster. Nu er det så sket, - det virkede - og jeg glæder mig til at besøge een i Paris til sommer - det føles som om en, der har manglet i tredive år er vendt tilbage med en side af mig selv, jeg også har savnet.

Og en vild detalje: min gamle ven skriver i en mail at han uddannede sig til læge, derpå til psykiater, men for en årrække siden stoppede, for at hellige sig sin virkelige passion: at skrive skønlitteratur! Verden er lille. Endda meget lille, en dansk kæreste han havde i 80erne viser sig at være søster til en pige jeg gik i tredje klasse med. Og jeg kunne blive ved.