Om Ib

Lige færdig med Robert Irwins 1001 Nat - En indføring. Lærd, velskrevet og fuld af gode oplysninger og bibliofil begejstring, og så har den den mest omfattende og spændende beskrivelse af grev Potockis liv jeg hidtil har læst. Jeg vidste ikke, at han til slut havde suget så heftigt på hash- og opiumspiben, at han frygtede, han selv var en varulv, hvorfor han smeltede sig en sølvkugle, trillede den i rytterpistolen, rystede lidt krudt på plads og skød sig gennem hjertet.

Irwin og Potockis læste jeg allerede i 1980erne, The arabian nightmare og Manuskript fundet i Saragossa, og hvem introducerede mig til dem, andre end Knud Romer. Så meget han end hadede alt, der foregik i dansk litteraturliv og nægtede at læse det, men på forhånd vidste det var lort, vidste han hvad der var oppe i Tyskland og læste tidligt Deleuze (på tysk) efter anbefaling fra hjemmetyskeren Claus Carstensen, en af hans bekendte, og når jeg overhovedet reagerer på Knuds selvudnævnelse til brugtvognsforhandler er det vel også fordi han var så udsøgt anæmisk en wannabee foruden en slamsnadrende drukkenbolt i de seks år vi var venner, og hvis ikke han selv havde brugt tyve år på at lege kunstner af den romantisk-krampagtige og socialt ubehjælpsomme slags a la Van Gogh og Kafka, havde han næppe skrevet så godt et produkt til "markedet" som nu. Så lad dog andre digtere leve i fred med deres weltschmerz.