Hvor er det synd

Det skægge ved det her billede er, at det tydeligvis er tyskeren, det er synd for. Stakkels wehrmacht, strandet 1000 kilometer inde i fjendtligt steppeland, snøft. Der er et par positioner eller titler i SAMFUNDET som ingen længere vil tage på sig: ingen er fundamentalister, ingen digtere tilhører parnasset og bortset fra en lille samling pryglede tabere, er der ingen som vil kalde sig selv racister. Eller fascister. Og der er dog ellers mange, der praktiserer. Det er lidt komisk, når genuint blide og milde ynglinge med de helt rigtige meninger om fred og mildhed, forvandler sig til infantil bærme, som bare har ret til at drage på togt med jernstænger og sten i sækken, arbejde sort, bombardere butikker (skønt man på racistisk vis omhyggeligt gør forskel mellem arabiske grønthandlere og "hvide" brilleforretninger), stjæle lokumsruller osv osv.

Jeg mener, jeg kan da også godt lide at gå amok. Men det grundlæggende etiske spøgrsmål er som bekendt, hvordan man balancerer trangen til at optræde hæmningsløst, med varsomheden overfor andre, at man ikke skader nogen.