Living next door to Alice

Så lige på Mads Eslunds blog, at han kommenterede voldsfesten forleden med at tingene var kommet ud af kontrol. Men er det ikke med det formål, man går amok? Jeg kan da huske, da Knud Romer og jeg gik til 1 maj i 1986, efter at jeg havde holdt demonstrationsfri i en årrække. Vi gik selvfølgelig med anarkisterne, - Knud havde tidligere stemt på Schlütter - og vi ville have gang i den, karneval, overskridelser af lov og ret, og jeg forsøgte at anføre en storm på NETTO (Blegdamsvej) så vi kunne hærge lidt og skryde og løbe og springe over diske og skranker med stjålne varer og måske smadre lidt rødkål og hindbærsyltetøj ud på væggene og i det hele taget lave en indianer på storkapitalens dagligvareudsalg og huje og le og springe fra bilkøler til bilkøler og tisse de forkerte steder og sejle mellem venlige kroppe i demonstrationstoget og tage arrestationerne som de nu kom. Men folk var sgu flade i det miljø. Alt for meningsfulde og kontrollerede. Op i røven med dem, du, anarkiet sad dem kun på læben.

Aggressioner og infantilisme er drivkraften og det skal man da bare nyde så længe man kan se stort på, ja skide på de etiske spørgsmål.