Monday, January 29, 2007

Well said, Sir!


Som bekendt kom Orientalism langt om længe på dansk i 2002, året før Edward Said døde, og før at Robert Irwin begyndte udgivelsen af et tre binds opgør med ham. Jeg er ved er at læse det første - For lust of knowing; The Orientalists and Their Enemies - og den er som alt "Cairo-Bob" skriver aldeles fremragende og overraskende. Utroligt, at Said var sådan en falskner og fupmager i sit arbejde - men læs selv, bogen er venlig overfor manden, Irwin deler selvfølgelig hans grundsynspunkter om Palestina og amerikansk pressedækning, men de bolde Said bragte i spil sparkes ad helvede til. Hermed være den universitære brug af Orientalism udspillet, hvis ellers der er troværdige folk tilbage på de kanter. Irwin gennemgår kongerækken af sære, vilde, islamofile, skøre, mytomane eller bare geniale figurer, der har forsket i arabiske, persiske, tyrkiske emner siden renaissancen, og frikender feltet som sådan for den maskepi med imperialisme og kolonialisme Said konstruerede i sin klassiker.
Andet bind, Dangerous Knowledge kom i vinter, den dækker vistnok rejseskribenterne, og biblioteksvæsenet har den ikke endnu. Det tredje bind kommer til at dække orientalistiske kunstnere.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home