Der Wille zu Bezaubern
Læsere af bloggen forventer
vel en anmeldelse af LDR´s nye album, ULTRAVIOLENCE? Godt, så. Problemet er, at
damen fik stjålet en harddisk for et par år siden og at der lå 200 demoer på
den. Disse er så via diverse torrents eller piratsider eller hvordan det nu
foregår blevet solgt eller hældt i grams på nettet. Noget er godt, rene tophits
at høre på, andet bras og skitser. Bemærkelsesværdigt for fans var variationen
i stilarter, modsat den mere entydige klang hun går efter på albums; hvis man
er vokset op med Beatles ynder man jo plader med mange slags sange og tingeling,
og det satte jeg næsen op efter. Bare lidt variation. At få DAMN YOU og SERIAL
KILLER og HOLLYWOODS DEAD og LAST GIRL ON EARTH og TV IN BLACK AND WHITE og HAWAIIAN
TROPIC og TEENAGE WASTELAND på samme album. I interviews gav hun udtryk for
ærgrelse, mest fordi mange af numrene aldrig skulle have været ud. Men i
begyndelsen af 2013 forlød det så, at en ny plade, BLACK BEAUTY, var undervejs.
Indtil, bang! – nogen fik fat i også disse demoer sidste sommer og smed dem på
nettet. Og så ville hun bare ikke fortsætte med den plade, ikke udgive. Forstå
det, hvem der vil. Jeg kunne rigtig godt lide sange som STARRY EYES og den nu
igen forsvundne SILENCE, en slags ’Kurt Cobain i skovturstrusser’. I interviews
forkyndte hun, at nu anede hun ikke, hvad hun skulle udgive og måtte skrive
noget nyt. ULTRAVIOLENCE er derfor mht melodier en lidt forhastet udgivelse.
Hvorfor klaskede hun ikke bare ti-femten af de bedste leaks på? Jeg forstår det ikke. Ærlig talt er jeg kun vild med det
her nummer, skrevet i samarbejde med kæresten:
Om LDRs videoer vil jeg
sige, at de var fede indtil hun blev kendt. De nye er bare videoer. Med
producer og instruktør og ideudvikling og crap. Næh, så foretrækker jeg
hjemmearbejdet her fra 2010.
Klip-klippe-klistre fra Hitchcocks TO CATCH A
THIEF plus amatøroptagelser begået af lillesøsteren, der siden da er blevet
professionel fotograf, men her har lidt vanskeligheder med en el-vifte. Bemærk
Viljen Til Charme. VILJEN TIL CHARMENS VILLEN som Heidegger ville sige, hvis
han var gået lidt mere i byen.
... DEMENTI (15/8): jeg må gå i rette med mig selv, nu har jeg i halvanden måned lyttet forsigtigt nippende til ULTRAVIOLENCE og dens dødsmærkede pop, og erkender, at det er en ultrafed plade ... jeg skulle lige vænne mig, men yep!
... DEMENTI (15/8): jeg må gå i rette med mig selv, nu har jeg i halvanden måned lyttet forsigtigt nippende til ULTRAVIOLENCE og dens dødsmærkede pop, og erkender, at det er en ultrafed plade ... jeg skulle lige vænne mig, men yep!