Ingilliz dinsiz Fransiz jansiz Engurus menhus Rus ma´kus
=
Religionsløse englændere Sjælløse franskmænd Ungarere
svigtet af forsynet Perverse russere
Det var de i 1700tallet påkrævede jingles - faste, smædende, og ligefrem rimede vendinger i breve, når osmanniske diplomater skrev hjem til sultan
& Høje Port. Man bemærker at ringeagten primært og i overvældende grad fokuserer på de andres gudsforhold og aktier i det hinsides. Men, åh, Rus ma´kus!
Ilya Jefimovitj Repin: Kosakkerne skriver svar til sultanen.
På bagsiden af Elaine Browns Seize The Time fra 1969, står hendes formelle titel.
Deputy Minister
of Information Southern
California Chapter Black Panther Party
Hendes plade fyldte meget i min barndom. Sangene rungede, mens
jeg legede på gulvet, dannede et for omkring tankerne, i det jeg byggede
legohuse, racede biler, dystede med indianere & cowboyer,
ordnede frimærker. Min mor havde købt den i USA, den sommer jeg flyttede hjem
fra børnehjem. Hun var blevet kæreste med en amerikaner, sort, vi skulle være
en familie nu, og de rejste tre uger til New York, så hun kunne møde hans nærmeste.
Her i Harlem fandt hun pladen i en aktivistbutik. Fremover, når mor spillede guitar,
var det i mindre grad Malagueña og slet ikke Donna Donna eller Blowin´ In The
Wind, hun øvede, men Elaine Browns The End of Silence. Omkvædet:
Do you believe
it, my friend
That this silence
can end We’ll just have
to get guns And be men
Man fornemmer en læsning af Franz Fanon. Men, bevares, teksten
og tanken kan snildt være formuleret uden. Da Huey Newton røg i fængsel,
udpegede han Elaine Brown til leder af bevægelsen i hans fravær. Hun skal
således på hans ordre have iværksat mordet på og straffevoldtægten af deres
regnskabsfører, der havde opdaget underslæb. Selv måtte Brown nærmest flygte
til Europa i 1977, ikke med FBI, men med diverse partifæller på nakken. Går man
på nettet og ser gamle pantere af i dag er det Bobby Seale, der virker som den
mest hæderlige og noble. Min storesøster ønskede sig og fik hans selvbiografi,
der også hed Seize The Time, til sin fjortenårsfødselsdag. Hvilket har været kort
før min papfar, flyttede ind. Men hun og mor havde allerede året før stået i kø
foran Folkets Hus (Vega) på Enghavevej, da de skulle ind og høre Huey Newton;
Huey var i København, så nysgerrige, hvide sympatisører kunne få én på
opleveren. Huey døde som bekendt i et banalt narkoopgør, og partiets medstifter
Bobby Seale har siden stået frem og fortalt, hvordan han selv blev smidt ud.
Huey fik sine bisser til at tæske ham, hvor på de holdt the brother fast, mens
han blev straffekneppet i røven. Seale forklarer, at han måtte repareres bagi
ved en operation.
I mine teenageår døde Elaine Browns plade hyldedøden inde i mors stue. Også fordi den var så ridset. Men da jeg flyttede hjemmefra, tog jeg en dag ud og huggede et par af mors skiver; hun havde alligevel ikke en fungerende grammofon længere, så sønnike ville snuse til gamle dage. Lyden af barndom. Og det var et sært genhør. Forbitrelsen og smerten i sangene, den ofte tungsindige frustration over passive racefæller – jeg kunne genkende, hvordan jeg havde følt, når jeg hørte dem; men det forekom som sært kopierede følelser. At jeg som lille og drillet og kanøflet ud af skoler, havde spejlet min inderside i stemmen. Men nu forstod jeg alle ordene. Og jeg hørte ikke rigtigt til i sangerindens smerte og vrede. Den var hendes. Jeg måtte finde min egen. Hvilket var det, min mor havde haft så svært ved. Åbenbart. Hendes indignation havde også været en form for dissociering.
Note: Ovre på Blogdahl læses Eldridge Cleaver. Cleaver var teoretikeren blandt de store katte, og han søgte i vredens år at redde sin egen menneskelighed, ved at opdage og anerkende hvides menneskelighed. Sympatisørernes. De unge, de protesterende, de rock&rullende. Han udviklede den tanke, at den sorte mands musik befriede de hvide for en ukropslighed, afledt af kristendommens seksualfjendskhed. Rytme var således noget, der havde været frarøvet de hvide. Og i virkeligheden var der ingen forskelle her. Problemet med den teori er, at Ibn Khaldoun i al-Muqqadimma fra cirka 1390 skriver, at subsaharane afrikanere er dumme, sorgløse, gode til at danse og velegnet til slaveri. Muslimen Ibn khaldoun, populært kaldet sociologiens fader, var rundet af en anden vinkel. Mens kristendommen dæmoniserer begge køns seksualitet, dæmoniserer Islam kun kvindens. Så du må tilbage til skrivemaskinen, Eldridge. Note 2: ikke alene har jeg ikke en grammofon, men jeg har slet ikke en af de her nye apparater, hvor man kan optage fra vinyl til digitalt format. Har du sådan en? Fordi ude på nettet ligger en håndfuld numre fra pladen, men ikke min barndomsfavorit, sangen The Panther He walks with night his face is black and he would die for you to get your freedom back Jeg forstod faktisk en del, fordi vi havde engelsk i første klasse på Asserbohus Kostskole. Men i anden klasse flyttede børnehjemmet børnene over på Kregme Centralskole, og her var det ikke på skemaet endnu. Det følgende år flyttede jeg så hjem og min papfar ind, og så blev der jo talt engelsk i stuerne. Nå, men hvis du kunne overspille for mig, så kunne sangen let doneres til verden.
