Gul Nat - Gul Galde

Stod du også op klokken fem i går morges? Jeg kan ikke huske, jeg før har oplevet en torden med vedvarende buldren. I 1997 eller 99 var der en nat med 4-5000 lyn i København, og det var det rene stroboskoblys, disko-torden, men lyden var derfor skarpe smæld og ikke buldren. Natten til i dag lød helt anderledes. Og så kikkede jeg ud, tågen stod tyk, men helt fuld af gult lys – Jasons gyldne skind, nærmest – det skulle Turner lige have set, så havde han måtte ud med penslen.
Nå, senere hørte jeg Skønlitteratur på P1, og jo, jeg har resigneret og vænnet mig til at programmer om kunst, modsat programmer om videnskab eller teknologi, SKAL laves af folk uplettet af viden, begavelse og indsigt. Alligevel blev jeg forarget, da Klaus Rothstein forkyndte, at nu kommer Clarice Lispector for første gang på dansk. Det understregede han, hun var ukendt, krimiforfatter og ikke tidligere oversat, men nu kommer Arena med … osv. Jeg mener, Husets Forlag/S.O.L. udgav i 1989 Stjernens Time og i 1995 Passionen Ifølge G.H. Suk! De gider ikke engang google.

Gentri-frisering

Her forrige weekend var årets kommunistfestival i Nørrebroparken flyttet helt hen under mine vinduer, på grund af Metro-udgravningen i den modsatte ende af parken. Hårrejsende, at de stadig i fulde alvor kan flage for Nordkorea, kræve Stop Krigen Mod Libyen osv.
Men.
Alligevel blev jeg lidt forarget – af skuffelse. De sang We shall overcome! Og kun den. Helt ærligt! Hvor var Brødre lad våbnene lyne, Horserødsangen eller Warzjawjankaen? Jeg kan forstå, at den GENTRIFICEREDE venstrefløj, (det lyder næsten som den genFRISEREDE venstrefløj), ikke kender den slags og hellere vil synge Eddie Skollers Kom Og Syng En Enkelt Sang Om Frihed. Men dem nede i parken var pensionister. Jeg var lige nede og kikke, og det var krykker, rollator og adskillige oldtimers parkeret i store spasserjeeps. Med andre ord, veteraner, så de må have kendt de røde sange.
Men hammer & segl burde nok have været krydset med et høreapparat eller et pilleglas. Glemt var Jarama-fronten, "Spaniens himmel breite seine sterne/über unzer schutzgegraben/ …/auf zum kampf du Thälmann-batallion," "på vagt for Madrid" og "men vi kæmper til det sidste/for den spanske frihedssag/ ay carmela, ay carme-e-laa" osv. Altså alle det vi kunne på rygraden i DKUs børnegrupper, da vi var tolv-fjorten år. Et sangkatalog jeg stadig meget lettere kan huske end julesangene, som jeg aldrig har fået lært, sådan at jeg år efter år må nynne mig rundt om træet. Og som de burde kende, alle de gamle fag- og partiaktivister. Men nej. Fucking Pete Seeger skulle tegne revolutionen, jeg mener, We shall overcome – den lyder som en gospel. De røde fascister er blevet lyserøde, og dem er der jo i forvejen rigeligt af på den gentrificerede venstrefløj, så ellers tak.

Men okay, de var ved at stille træskoene, de gamle kommunister. Så en gospel var måske på sin plads. Måske skal man være yngre for at huske den der fra den parlamentariske krise i 1920: "Storm, storm, storm/Til kamp for et rødt København/ …/Vi synger ikke om røg & damp/Vi synger og spiller om klassekamp/Kong Kristian Den Sidste – Herut/Nu er det slut!".

Back For Good

Ser lige under min blogs TRAFIKKILDER, at blandt de ti vigtigste søgeord, der bringer folk herhen er "en liderlig smatso" og "hinkestensbriller." Og, yes, jeg ved godt, at Monsieur Bloggerblogger gik død, men nu vil jeg vække ham til live igen, selv om alle I andre er faldet fra.