Club Hits (a.k.a. Kølletræffere)

Lindorm & Ringorm præsenterer nu egen bogklub og medlemstilbudene er uimodståelige:

Dy Plambeck: Begrebet Fangst. Jagtbreve og dy(r)plagerier.
Josefine Klougart: Ballerne. Åbent værk
Snasker Crack: Den Kærlighed. Digte. (Forfatteren var tidligere kendt under pseudonymet Parringskutter.)
Peter Højrup: Ikke en skid. Nihilismer
Glenn Christian: Torben. Digte
Ib Michael: Gul Og Blå Bror. Trusselsbreve i udvalg

Min Hamp

Hvis der er noget, jeg aldrig har gjort meget i er det stoffer - jo, selvfølgelig pulsede jeg med på vandpiben i Knuds stue for femogtyve år siden og endnu tidligere hostede jeg hos Rock Ib ude i Albertslunds luxusbeton nede ved kanalen, men coke og E og hest og hvad har man, har aldrig tiltrukket mig, måske også fordi min papfar var hooket i 1972-74, og at jeg senere levede i bofællesskab med en mannequin, der opdagede hvidt pulver og holdt op med at betale de fælles regninger ... men til gengæld elsker jeg duften af marihuanna, og nu er det sådan, der hvor jeg bor, at sprækkerne mellem lejlighederne er blevet så store, at man kan lugte både underbo og nabos madlavning, især karry, friture og på-brændte retter, men også underboens cigaretter, jeg vågner om natten, når manden ryger i sengen og soden driver op til mig, jeg frygter den dag, hvor jeg kan lugte underboens prutter, men bliver i godt humør af den søde duft fra hans tjald og pot, kunne han ikke droppe de væmmelige smøger og nøjes med drugs?

Min Kamp (2)

Umuligt, tænkte jeg, da jeg fik Knausgårds bind 2 fra biblioteket, tusind sider mere, men jeg foretog igen en frontforkortning, bladrede, slog op i midten, læste bare, nogen ville have advaret, det var en tofrontskrig, læste snart nærmere begyndelsen, snart igen længere inde i bogen, oprigtigheden, enkelheden i tonefaldet, den betagende menneskelighed betog mig, så ordren lyder: Fæstning Stalingrad holder ud, von Paulus modtager marskalstaven per faldskærm, von Mannstein rykker til undsætning, det endelige tilintetgørelseslag mod den judeotatariske fjende, og jeg åbnede en ny front, gav mig til at læse Knausgårds debut, UDE AF VERDEN, befriede Mussolini, besatte Rom, holdt ud på Monte Cassino, det er romanen, hvor han i aldeles samme møjsommelige stil som i MIN KAMP beskriver et lolitaeventyr i en norsk bygd, og jeg kan altså ikke læse ham lige ud af landevejen, marcherende rask lige ud, aber nein, jeg bliver for rastløs, sproget savner ammunition, hvor er partisanaktiviteten på disse sider, jeg er nød til at bladre, det er endnu engang næsten tusind sider, fjendens resourcer synes uudtømmelige, skønt usofistikerede …
... og så er det alligevel dette mærkeligt diffuse og lidt vamle begreb menneskeligheden, der er så forførende ved hans tekst, den nøgent fremstillede nøgenhed (intet foto), den skamundsigende skamløshed ... fik jeg sagt, at jeg kan lide ham?