Final recordings

Jeg fik nyt telefonnummer idag, du får det nok på mail, men da jeg sad og tastede numre ind, fik jeg sådan en Today-is-the-beginning-of-theee-rest-of-yooour-liiiife følelse - der var så mange numre, det ville være overflødigt at føre ind på det nye simkort.

Hit that perfect beat, doggg

Hit

"Amazing recordings of demons speaking through people who are possessed by them"

"One and the same"

I de sidste afsnit af Twin Peaks hører vi om THE DUGPAS. Ifølge Windom Earle er det onde troldmænd, der engang har opdaget og fået adgang til The black lodge. Vi har set glimt af en kutteklædt skikkelse, der ikke synes at rumme andet end universet - bla. viste den sig, da majoren blev bortført, mens han ristede skumfiduser med Coop ude i skoven. Men. Dugpaer er jo navnet på De røde hattes sekt, den gamle buddhistiske retning, der endnu er fremherskende i Bhutan; I Tibet og omegn er det de gule hatte.

Dugpaerne er tantrikere, det vil sige, jedenzeits von gutt und böse, de har været frygtet og afskyet og fordømt for deres overjegslikviderende ritualer, og når Windom kalder dem onde, er det selvfølgelig ud fra en dualistisk tankegang. Men mon ikke den hypotetiske tredje sæson, ville have vist os modsætningerne som komplementære, og det komplementære, som enhed; I bedste tantrisk-buddhistiske forstand.
Lynch har jo næppe valgt navnet tilfældigt. I det omfang det ikke i virkeligheden er Mark Frost, der står bag serien - men ham og Lynch, det er ét fedt, one and the same.

Om gode titler

.. og så snakkede vi om lange titler, altså dem, der holder, jeg fremhævede, Set the controls for the heart of the sun og French kissin´ in the USA og den der Sparks: I told you to wait in the car... men desuden lå en titel på min tunge, fordi den altid har ligget der inde et sted og villet ud, nemlig ... forhistorien er, at i 1970erne købte min mor Ekstra Bladet mange weekender, og der var to-tre sider fyldt af grafisk udførlige sort/hvid reklamer for biografernes repertoire, og en dag hæftede jeg mig ved en titel, der ganske simpelt ikke var til at tro ... (nu er der gået prikker i mig, ligesom Pablo Llambias) ... og senere var der nogen som mente, at det måtte være Simon Spies, der havde importeret filmen, da det var ham, der importerede det meste mainstream-sleeeaze dengang, og han kunne godt lide, selv at finde på de danske titler, og når man så ved, at han var partimedlem til vistnok ret sent i 1944 .... jeg aner stadig ikke, hvad det går ud på, den har skræmt mig i tyve-tredive år ... men titlen er god.

Flesh World

Efter en weekend med moderat fysisk pres i selskab med The Bookhouse Boys, er jeg reduceret til en dynge knogler på en fejebakke. Sygdommen hedder scoliose med en fare for diskus prolaps, min rygsøjle snor sig som en hidsig hugorm, skævt mod højre for neden, skævt mod venstre foroven. Kødet er et hårdt sted at bo, jeg må se at få gjort nogle bøger færdige inden Den store sosu-assistent tømmer fejebakken.