Fantastisk at opleve hvordan nutidens venstreradikale eller hvad de nu er havde gjort Last Night A DJ Saved My Life til en feministisk dancehall klassiker. Lørdag aften var jeg et smut i Nørrebroparken nede om hjørnet, hvor en demo åbenbart var endt. Jeg tænkte, Okay, så tæt på mit hjem, så må jeg lige derned, om ikke andet så for at se om der er nogle kønne revolutionsprinsesser - DET VAR DER! Ellers gider jeg slet ikke kommentere.... eller... altså torsdag morgen vågnede jeg ved en drønen fra et usædvanlig tungt køretøj og straks efter propeller lige over mit hus. Jeg vidste det med det samme: choppers movin´ in, klokken slået for Ungdomshuset, selvfølgelig ville de komme fra oven, det var trods alt kirkelig ejendom.
Civile uroligheder er spændende og underholdende. Politifolkene, der stod i klynger ned gennem Stefansgade og drak squash, mens deres hunde gnavede på ruderne inde i de hvide vogne, kedede sig ikke. Lige så lidt som de aktivt byvæltende med klude om kæften. Det skal lige med. Det tiltrækkende ved kriminallitteratur er netop at udåden udløser en meningsfuld rettethed, læserens begær pirres og så bevæger man sig ind i en verden hvor alt har betydning som spor, hvad end falske, og som sammenhæng og alvor. Livet får lov at være alvor og betyde noget i stedet for at være tom og meningsløs hverdag.
Der fik jeg alligevel kommenteret. Nå, men jeg synes som sagt, at det positive var modtageligheden for INDEEP´s hit fra 1983, der så sent, som da jeg gik på Forfatterskolen vakte mine jævnaldrende på digterparnasset´s ubearbejdede disco-angst; Rytmen, tøse-sangen og den dybe DJ-stemme var bare for klam. Nu lytter man så anderledes til den i det psykosocialistiske sweatersegment under 40, lytter med en anden lytten, når man faktisk lytter efter sin "local DJ": "If your man gives you trouble/you just move out on the double/and you don´t let him trouble your brain/cause way - goes - trouble - down the drain" - og så lyden af toilettet, der skyller ud. Eat your heart out, Cage og Stockhausen!
