Shock The Monkey

.. en kommentar til debatten: http://prmndn.dk/hvidhedsdebatten-whats-next/

Hvor Elizabeth Friis om Yahya Hassan skriver,

Det er da en del af bogens smerte at racisme/sexisme også internaliseres i dem som udsættes for den {...] Hassan-stemmen forekommer mig nu heller ikke at være bevidst og Judith Butlersk performativt-subversivt “diskurs-imiterende” i Gorilla-passagen – en sådan læsning må da kræve en form for distance-markering som jeg ikke kan få øje på i teksten – jeg læser (kropsligt) selvhad, jeg læser vild smerte og vrede – men ikke nogen “bevidst imiterende strategi”.

 Friis synes at mene, at Yahya med brug af GORILLA om mellemøstlig (far)mand praktiserer en vesterlandsk racisme, der er internaliseret. Men husk på, at Koranen siger, at Gud forvandlede jøderne til aber og svin. Den opdagelsesrejsende fra 1800tallet, Richard Burton, der inkognito foretog pilgrimsfærden til Mekka og Medina, stødte i området på en art abe, han ikke kendte. Hvad hed mon de? "Nåeh, det er jøderne," sagde de lokale.
   Abe-ordet hører naturligt hjemme i arabisk racisme og kan det så være internaliseret hos Yahya? Desuden, og det er så det vigtigste, det er en behåret mand, ham gorillaen. Ikke en afrikaner. Er det så egentlig racisme? Det går jo ikke på tilbageståenhed, medfødt primitivitet og lav intelligens. Hvis jeg kalder mine jyske landsmænd VENDELBONOBOER, forstås det vel som retorisk ringeagt, ikke bogstavelig? Og hvis en af mine stammefrænder har svinebørster på ryggen, kan jeg vel betegne ham som gris, uden at have internaliseret muslimsk racisme?
  
　
Karl Marx kaldte sin cubanske svigersøn, der var mulat, "vores kære gorilla." Ja, du kender den europæiske pseudovidenskabs udvikling af begrebet race, fra Francois Bernier introducerer glosen sidst i 1600tallet til UNESCO i 1950erne erklærer det for irrelevant. Geologen Charles White skriver i 1709 med forskerglæde om det eksemplar af afrikansk penis, han har stående i sprit, og op gennem århundredet gør zoologer, botanikere og filosoffer sig tanker om, hvordan man især i Afrika er karakteriseret ved lavere trin af evolution. Aben kommer for alvor på banen efter kraniesammenstillingerne for hvilke Blumenbach er mest kendt; sjovt nok trak han, forgæves, sine teorier tilbage, efter at han en aften i Schweitz sad til bords med og konverserede en mulatkvinde fra Caribien.

Men at placere afrikanerne lavere i biologisk udvikling var ikke en europæisk nyskabelse. Al-Andalusi betegner folk i det kolde nord og det brandvarme syd som dumme og dummere, mens Ibn Sina (Avicenna) siger, at Gud i sin visdom har anbragt en række folkeslag i de koldeste og varmeste klimaer, som er slaver af natur og uden evne for højere lærdom. Ibn Khaldoun antager, at fortsætter man længere og længere ned i afrikanernes land er man gradvist ikke længere blandt rigtige mennesker. Men prisen tager perseren Nasireddine al-Tusi (1201-74), der skriver, at stiller man alle slags mennesker op på rækkefølge, er subsaharane afrikanere de dummeste. De er dummere end aber, mener han, de kan lige løfte knoerne over jorden, ja, det er lettere at lære aber tricks og kunster. Og al-Tusi var ikke hvem som helst, men en vigtig matematiker, astronom – han følger op på Aristoteles´ tanke om evolution i flere hastigheder og forestiller sig, at arter foretager spring, ryk, hvor de fjerner sig fra de foregående.

Såeh. Ligesom med så meget andet holder de-har-lært-det-i-Danmark affejningen heller ikke her.

Hvis man gerne vil være respektfuld og anerkendende, kan man jo anerkende andre kulturer for at have deres egne, fine gamle racismeformer. Ligesom når man holder af folk, der sådan set er nogle røvhuller.

(Undskyld layout! Jeg er ingen ørn til IT, heller ikke en dronte, men cirka en jordgøg.)