The Devil You Know
Landsbytosser bor på landet, storbytosser i kartoffelrækkerne. Her på Nørrebro har vi så i kraft af befolkningsudskiftningen fået en vrimmel af tosser, tåber, skøre kugler og helt afsindigt skingrende vanvittige af
såkaldt anden etnisk herkomst.
Tag nu ham den store afrikaner med luftrenseren.
Han er en bredskuldret, enorm, måske over to meter høj mand. Dobbelt op på klicheen om den store afrikaner. Han ser ud til at komme fra Vestafrika, det sydvestlige Nigeria, han kunne godt være
yoruba eller måske fon fra Benin, ewe fra Togo eller Ghana,
vi er derhenne af, kunne være asante eller akwamu. Første gang jeg
møder ham, tager han sine forholdsregler allerede på flere meters
afstand. Det er på det lokale bibliotek, han er bevæbnet med en
sprayflaske med et rengørings- eller duftmiddel og fyrer et par
skyer af i min retning. Pss, pss! Så taler han, ”It´s bad what you´re up to! Keep God in mind!”
Derpå en masse om witchcraft.
Og flere pust med den spray.
Den enorme krop udstråler ingen tryghed.
Kort efter møder jeg ham på Nørrebrogade og hilser – men han er ikke glad ved gensynet, jeg praktiserer trolddom, det har han gennemskuet, ”It´s not good what you do – ANY preacha´ will
tell you!”
Jeg får et par strint med rengøringsmidlet til afsked.
Så vidt jeg forstår, er han kirkelig af en art.
Næste særling er muslim fra Afrikas horn. Det er ham, der på biblioteket griber en stol og rykker den ind i et hjørne mellem reolerne, hvor han sætter sig vendt væk fra folk og læser avis. Når han altså ikke sidder og river avisen i strimler.
En gang, jeg endnu ikke var bekendt med ham, sad jeg i nærheden, da han
giver sig til at flå dagens Information. Den havde jeg, uanset hvor meget lort de skriver, pønset på at læse efter ham, så jeg protesterer. Men trods hans afsondrethed liver han straks op ved
muligheden for konflikt. Jeg er imod Allah og et fortabt menneske. Rent affald. Hans evne til foragt er imponerende. Og ubehagelig. Det er måske denne evne til iskold misbilligelse, videregivet i familien, der har skadet ham som barn.
Men jeg har altså svigtet Allah, bedre er jeg ikke værd. Han erklærer, at jeg har otteogtyve år tilbage
at leve i! Det er, skulle jeg mene, også en slat, selv om prognosen for min generation typisk lyder, at man bliver hundrede. Han mener dog ikke, jeg vil bedre mig, jeg har helt grundlæggende svigtet Gud.