Wednesday, January 12, 2011

Ogginok er alt nok

Lad mig starte sådan her:

En god bog, det er en bog, der giver mig lyst til at skrive mine egne ting. Sproget liver op, mit eget stof går i blomst.
En dårlig bog, derimod, alle dem, der ryger hen ad gulvet med et ærgerligt kast, gør mig rastløs, for hvad skal det nytte, dårlige bøger genner mig ud af litteraturen, for hvis det dér er kunst, så er det jo ikke vigtigt, nærmere omsonst.
Meningslyst vs. meningsløst.
Men pointen er altså, at gode bøger, andre skriver, stimulerer min egen skrift.

For nyligt skrev Lene Asp på Facebook, at forestillingen om originalitet forekom hende uoriginal. Et par måneder tidligere talte Rene Jean Jensen i programmet Skønlitteratur på P1 om Axolotl Roadkill, som han havde oversat, og i den forbindelse om Helene Hegemanns brug af indsakset tekst fra en eller andens blog. Originalitet fandtes i virkeligheden ikke, sagde RJJ sådan cirka.
Det vil jeg så polemisere imod.

Nedenfor citerede jeg Madonnas sang She´s not me, Somebody wants to pimp your style/And hang with you a little while, og bevares, det er da komisk, at netop hun skulle klage, hun bad jo midt i 90erne sin producer sørge for at den næste plade "lød som Björk."
Men, der er noget andet.

Jeg læste for nyligt en roman af en tidligere elev på den gamle skole. Men det var først i tredje forsøg, det lykkedes at få den læst. Den var nemlig skrevet med sætninger, betoning, besyngelse, der lignede Hans Otto Jørgensens på en prik og fuldstændigt, og det føltes ikke rart at læse. Nogen siger, at Jørgensen til tider lyder som Christian Skov. Det ved jeg ikke, jeg kan ikke læse Skov. Men den yngre forfatter var ikke blev vejledt godt af skolen, det vil blive frygtelig en dag, at skulle se tilbage på sit ungdomsværk og erkende, at albuerne lukkede for gehøret.
Ikke kun hørelsen i forhold til idolets lyd, men også hørelsen i forhold til forfatterens egen stemme. Næppe helt sundt heller.

Zoologer har de seneste år slået fast at selv den mindste hundestejle har personlig egenart. Adfærd og nykker og stil, der adskiller den fra andre. Verden er fuld af originalitet. Måske kan vi endda mærke den instinktivt. Både originalitet og fraværet af den.

2 Comments:

Blogger René Jean Jensen said...

Hey JJ,

Nu kom den udtalelse jo i forbindelse med hele den tyske palaver om HelHeg og de angreb hun blev udsat for af den gamle garde, blandt andre. Angreb der havde mere end en bismag af at hun havde formastet sig til at pisse på den hellige geni-sukkermad. Originalitet som den (mere eller mindre) postromantiske udgave af geni-kategorien, det var den jeg tænkte på lige den dag.

Hvis originalitetsbegrebet (som du bruger det) derimod betyder noget andet, fx "forskel", ja, så er vi ikke uenige. Forskelle findes.

Men i det hele taget er jeg nok agnostisk anlagt hvad angår originalitet (i betydningen: "noget nyt, aldrig før set"). Jeg bryder mig ikke om begrebet (eller begreberne, der er flere måder at forstå ordet på) som kritisk kategori. "En original film". "Et originalt synspunkt." Den slags domme. Principielt er alt originalt før man har læst sin første bog. Jo mindre man har læst, des lettere at se originalitet over alt. Jo mere, des sværere. Eller? Er det ikke også det du mener vedr. HOJ/forf.skole-romanen?

4:42 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

hej RJJ
jeg er ganske enig i, at der selvsagt ikke er så meget, der virker nyt og uset, når man har læst meget. men jeg tror nok, at det jeg især mener er, at nogen er mere originale end andre. det fik jeg vel ikke fremhævet, så nu fremhæver jeg det.

11:34 AM  

Post a Comment

<< Home