Die-Stiv

Jeg ville egentlig have skrevet noget andet, det gør jeg måske i morgen så, men idag vil jeg bringe min hyldest til den 80er-fascistiske film, Die Hard. Hvis nogen ved, hvor man kan få den billigt på DVD, så sig til. Jeg har lyst til at se den igen, for max. 30 kroner.
Grundtemaet i mange film fra perioden er, hvordan den amerikanske bluecollar worker forrådes til udenlandsk - gerne japansk - kapital af whitecollar typer. Arbejderen, der lever af at sælge sin krop, svigtes af eliten og korsfæstes af udenlandske skurke. Smokestack-industrien lukkede over hele USA, millioner mistede deres job. Sony opkøbte underholdningsindustrien, Mercedes overtog Chevrolet. Det er baggrunden.
I Die Hard er Bruce Willis således lønmodtageren, der sælger og ofrer sin krop i landets politistyrke; men må se sig forladt af konen, der er bedre uddannet og er blevet hyret af japanere. Modstanderne er tyske terrorister uden idealer, deres sag er fup. Men de får hjælp af en skruppelløs journalist og en skruppelløs IT-ekspert. Journalisten og IT-manden - the whitecollar workers - angiver efter tur Willis til forbryderne, blotter ham og hans familie. Sælger dem.
Hadet til det finkulturelle Europa er smukt fremført: hver eneste gang den tyske skurk, Hans Gruber, viser sig, hører man An Die Freude, Beethovens hit, der var blevet EU-hymne, det kører som leitmotiv i baggrunden.
Behovet for intern mobilisering i USA eksemplificeres ved forbrødringen mellem arbejdsskadet sort arbejder og arbejdsskadet hvid arbejder. Den sorte politimand, som er blevet venner med blødende Bruce over radioen, får overvundet sin kastration - han har engang skudt et barn og er nu en afmægtig og kvindagtig trøstespiser - ved at skyde det blonde bestie fra Tyskland. Manddommen er genrejst.

Note 1: så vidt jeg ved, er det den film, der introducerer en ny stereotyp til sorte skuespillere, The black wiz-kid. Som kompensation for afrikanske amerikanere hos Marx Brothers, der danser, ruller med øjnene, grimasserer, synger Who `that man, osv, skal vi her have en sort fyr som genialt intellekt, Hans Grubers kodebryder og IT-nørd. Samme figur fulgte kort efter i One False Move etc.

Note 2: læg mærke til at den farligste forbryder både har den største gun og et forførende langt blondinehår, næsten en dobbeltkønnet skikkelse, der rummer frustrationens kraft ... "With your long blond hair/and your eyes where blue/the only thing I ever got from you/was sorrow" ... blondinen har i Hollywood film særligt ofte denne karakter af forræderisk frister, der blot volder smerte ... men her kan figuren nedskydes i samme øjeblik som Bruce Willis har fundet ind i favnen på den kone, der havde forladt ham.