Er her igen

Nietzsche ønskede, at hans navn med tiden måtte blive glemt, men hans ord leve videre som mundheld. Altså at det, han havde skrevet, havde en sådan gyldighed, at det tusind år senere ville været indgået som livssandheder i hverdagssproget. Blæret tanke. Karl Marx huggede til gengæld med arme og ben uden at kreditere; ”Det eneste proletarerne har at miste er deres lænker” fra Marat osv - Marx eksproprierede vakse udsagn!

Min blog har stået stille i et halvt år. Det har haft sine grunde. Jeg havde overset, at digteren er et dyr. Det gør man selvfølgelig hele tiden. Man glemmer aktivt, at man selv er, og at andre er, til fordel for et fokus i det pålydende, hvis man kan sige det sådan.

Nå, så jeg følte mig snigløbet og – osteløbet, afløbet, jeg kan ikke lige finde ordet – og jeg mistede trangen til at kommunikere med det litterære offentlighedsrum.

Madonna synger, Somebody wants to pimp your style/And hang with you a little while .... og ja, jeg synes bare jeg oplevede et vist tillidsbrud. Grundlæggende var jeg bare naiv.