We are the pigs, we are the swine

Linda Ronstadt. At det skulle komme så vidt! I mit barn- domshjem havde country- musikken ikke noget pænt navn, og selv om That'll be the day svingede meget godt, det år, nittenseksoghalvfjerds, da jeg begyndte at købe plader for mine lommepenge (Boney M, ABBA, Gasolin, Eric Carmen, Bob Dylan (!), Donna Summer, George McCrae, og Tyggegummibanden (oh, skam - købte som tolvårig singlen Fuld Fart Rock `n roll)), så var det tøset på den forkerte måde. Men her for nyligt lånte jeg osv.osv.
Prøv lige at dyrk, Long, long time (1970) og Rock me on the water (1971) og You´re no good (1974) og Blue Bayou (1977) og så som rosinen i salcisa-enden, hendes hispanic-opsamling fra 2004, med La charreada og Rogaciano el huapanguero og Mi ranchito og Crucifijio de piedra. Yiiha - muchacha!