Say what?

Den store stygiske ulv, Harald Voetmann har bedrevet noget sjovt ovre på parallelbloggen, http://www.haraldvoetmann.blogspot.com/ I den forbindelse bringer vi et opslag fra Ordbog over Udansk Sprog:

Voetmann (el. Wutmann, Vorteman) Etym.be. ukendt. Af Voet (germ/skyth.latiniseret) + mann (germ.) De af Stiliko hvervede og anførte germanske og sarmatiske lejesoldater, der tjente i Rom og Ravenna, lancerede udtrykket Helt Voet Mann! som udtryk for tilfredshed. Hos Olympiodorus optræder varianten phoet mann! Ligeledes blev den blandt soldaterne udbredte afsyngelse af en form for spontan eller simuleret spontan talesprogspoesi (rappus raptus) under hvil og efter et slag, typisk anerkendt af kammeraterne med udtrykket megavoet! i det græsktalende øst og max voet! i vest. I byzantinske kilder, så som bevarede flosculi af Menander 'Protector', nævnes vendingerne, Voet Nok! og Voet at se dig! Begge i brug blandt lejetropperne under gotheren Gainas´ kommando. Mere uklarhed hersker om en inskription fra Bursa (Nikomedia), hvor til mange af Gainas trofaste flygtede efter mytteriet i år 400, Lad os ryge den phoete! Visse forskere, (Nissenberger og Grankovsky, 1967), foreslår, at Voet ganske enkelt betyder født, og at betydningen Født Mand skal læses odinistisk, denne fødte mand er avataren, som man kender den fra Krishna, Mitra, Kristus eller en af de nordiske gudeskikkelser, der antager menneskelig form. (Se også, Johann Wolfgang Voethe, Werke und Briefe XXII, s. 352) Hermed kan Bursa-inskriptionen tolkes religionssociologisk, lejetropperne har inhaleret et euforiserende stof, som en konsumering af guden og forholdet til guden, en nadver af røg. Fænomenet kendes fra Herodots beskrivelse af skytherne, og en hunnoskythisk rod til ordet kan i øvrigt heller ikke udelukkes, mener Grankovsky. Ifølge Donner og Wettermanns såkaldte smoke-without-fire-theory (1988) er det tværtimod også her vi finder roden til det tyrkiske navn, Osman. Nemlig i steppefolkenes kulthandling, at smide hellige urter på bålet og så trampe rundt i dem, mens man inhalerede osen. Det er således en misforståelse, at navnet skulle være det arabiske Uthman, der blot gennemgik en konsonantforskydning på tyrkfolkenes læber. Ligesom Jesus, Dio, Muhammed osv i de store civilisationer, har Oseman været populært i de præislamiske, prototyrkiske nomadesamfund.