Tuesday, January 06, 2009

Caramba 2

Tit har jeg villet nedlægge bloggen, der er jo så få reaktioner, næsten ingen kommentarer, hvem skriver man dog for, men så sker sådan noget her: en ældre herre i Ølstykke ryger ind på siden og ser, at jeg forrige år skrev om Los Machucambos og pladen Caramba, som lå på grammofonen i mit barndomshjem, og dem havde han da stadig stående, oven i købet i fnugfri og ridseløs tilstand, så .... nu hører jeg igen, Cumba-cumba-cumba-cumbanchero, tak.

4 Comments:

Blogger Pia Juul said...

nej, nej - IKKE nedlægge bloggen! vi er bare målløse og ved ikke hvad vi skal sige!

3:15 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

okay, tak mystiske P, dit forsigtige væsen

4:40 PM  
Blogger Erik Højer said...

Jeg istemmer med p: Ikke nedlægge!
Men Toftegaard! Måske er det tid at erkende, at din blog til tider er en lille smule ensporet emnemæssigt? Har man set ét bizart LP-cover fra 70'erne (fnis) har man set dem alle. Det bliver let lidt monomant. Ikke at der er noget galt i det, men så skal man bare ikke forvente kommentarer så tit. Det er lidt det samme med Pia Juuls ruder. Hvad pokker skal man sige til en ny rude? MEN når så feederen pludselig popper op med en MENING :-) om noget virkeligt i den aktuelle verden, så skal du bare se løjer.
Venligst
Erik Højer

9:57 PM  
Anonymous Anonymous said...

Jeg læser også med, men har - indrømmet - været meget dårlig til at reagere. Jeg skal forsøge at ændre på det.
Og flere bøger, tak!

10:39 PM  

Post a Comment

<< Home