Monday, November 17, 2008

Storm på drengen og omvendt

Bogmessen følges hermed op af en udgivelsestornado fra forlaget Lindorm & Ringorm - inden fusionen med branchens gigant, forlaget Gyldenkalv:
Lars Bukdahl & Poul Pilgård Jonsen: En Pikansjos på Pegasus. Who done it-digte & insinuationer. 199 sider. Var Storm P nazist eller antinazist? Eller vigtigere, blev han senest inkarneret som Prince eller The Symbol? Bogen er skarpt opdelt, på venstre side et digt, på højre en insinuation, efter det kulturradikale redaktionsprincip venstreorienterede er fra Venus, borgerlige fra Merkur og det yderste højre fra dødsplaneten Pluto. (Vedlagt CD-Rom med The Blame Game 2.0)
Christina Hesselholdt: Tally Ho! Beridderskeroman. 108 sider. Fra ærbar hoppe til Tattersals allemandsganger. En prinsesses equestrianske eskapader.
Lene Asp: Rapport fra en mulepose. Socialrealistisk kortprosa. Set fra staldens bagside.
Katinka My Jones: Portræt af hoppen som ungt digt. Føl-somhed og store hatte på Ascot, skrev pressen.
Pia Juul: Dengang med hunden (adult version)
Klaus Rifbjerg: Ubeset Tomgang. Endnu et hurtigt bind romantilløb.
Lars Frost: Urent Trav. Sportsroman. 299 sider. Vi følger Dorrit, en af de unge piger, der sværmer for jockeyerne på travbanen i Charlottenlund. Efter høturen med den tyve centimeter kortere Hansi, der viser sig stadig at have testiklerne siddende oppe i maven, rykker hun videre til galopbanen i Klampenborg. Men det er et trin op på den sociale rangstige og modstanden fra de andre groupies er hård. Især da hun møder den smukke, undersætsige Ashraf, der allerede som seksårig blev solgt til emiren af Abu Dhabi for at ride hans præmiekamel. Pigerne bruger alle midler, og nu nærmer sig dagen for det store derby, hvor Ashraf skal ride nr. syv ...
Pablo Llambias: Jeg pimpede med pomp på pampasen. 298 sider. Erindringer fra en nat ved gauchoernes bål, såvel som magtudredningsroman, hakkeordenen mellem kvægdriverne, ikke mindst når de homofobe ryttere plages af midnatsdæmonen. Skrevet på maté.
Simon Grotrian: Med mimrekort til Mamrelund. 32 sider. Salmer.

1 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Det er sjovt at falde over dette, når man googler storm p.
Du virker som en humoristisk og beleven skribent-Bent.
Mvh
Mathias ph h

7:57 PM  

Post a Comment

<< Home