Rigdom

Jeg drømte i nat, at jeg blev venner med Jonathan Richman. Og jeg kunne så godt lide ham, og han kunne så godt lide mig.
Jeg var i New York og så mødte jeg ham, og så inviterede han mig med hjem, og så udspilledes drømmen ellers i hans lejlighed. Vi hører LPer. Fed lejlighed. Det går op for mig, at da han er berømt, og jeg ikke er, kunne der opstår et misforhold, en overlegenhed fra hans side, men det sker ikke, min selvværd er helt i top, berømmelsen gør ingen forskel.

Her vil jeg lige indskyde, at tilbage i 1980erne mødte jeg efter en koncert Peter Gabriels bassist. Jeg gik hen til ham på U-Matic, mit sted i nattelivet, jeg mente, at vi var på lige fod, crackerjack, jeg en sej fyr, der bare ville give lidt anerkendelse til en anden sej fyr, men i det jeg åbner munden, er jeg blevet en fan. En orm. Frygtelig oplevelse. Nul selvværd.

Dagsrest: igår fik jeg massage af en mand for første gang. Man siger jo, at massage fylder kroppen med en følelse af anerkendelse, og jeg har bare altid kun fået massage af kvinder. Tilmed var det et led i en rygbehandling, meget professionelt, kombineret med kiropraktiker-knæk, og altså en følelse af, at dette er godt for mig.

Hjemme hos Jonathan: Det går op for mig, at jeg endnu ikke er flyttet ind, vi er jo lige mødtes, det er ham, der bor her, men jeg får nok lov at sove her, tænker jeg. Han forbereder et måltid, hans pige skal også komme, vi skal spise noget, der kræver, at vi sidder i tre særlige orange lænestole omkring bordet, hvilket vil være godt for min ryg, bedre end almindelige stole. Jonathan tilbyder frisk orange juice til maden og er i gang med at presse den, men jeg siger, at postevand er fint til mig, men han har også allerede brygget kaffe, og den kan jeg da godt bruge til en bøf, også af høflighed.

Hvor var det dog en dejlig drøm. Venner med Jonathan Richman.