In dreams I walk with you - men ikke som medløber
Drømte i nat om forfatteren Dennis Gade Kofod og hans kone Sidse. Det starter udendørs på Nørrebro i gaderne, der er en demonstration, den deler sig i to, følger to gader for at drille politiet. Det er autonome eller BZere. Jeg ved Dennis og Sidse er her et eller andet sted, og at de er venlige. De var her lige før. Snart går jeg i en parallel gade eller bag det ene optog, men så er jeg pludselig oppe forrest i det andet optog. En spændstig ung fyr i sort gør klar til at slås med politiet, det er hans thing, han lader op og prøver kroppen af, hopper, og jeg kan sådan set meget godt lide ham, men hvad laver jeg her, politiet er ikke mine fjender, jeg er betænkelig, om lidt vil folk spæne og smide med ting, og jeg har jo også mine nye Tommy Hilfiger fløjlsbukser på (som jeg fandt på udsalg - autentisk detalje, JJ); Dem vil jeg ikke have hærget af at ligge på asfalten. Så skifter drømmen, optoget forvandles til en aflang kro med talrige stuer. Det er stadig en demonstration, stuerne er fulde af unge autonome, og der sidder en højtaler i hvert lokale. Man venter på en tale. Jeg vil gerne ind til Dennis & Sidse, der befinder sig nærmere centrum, men istedet går jeg længere bort gennem lokalerne. I en stue, hvor der er bar, henvender en venlig ung pige sig, hun ved godt hvem jeg er, jeg kender da DD og JD, siger hun. Hun ved også, at jeg nok ikke er særlig enig politisk i den tale, der kommer eller allerede er i gang. Så jeg tænker lidt, "Ååååh, skal vi nu til det igen, blive uvenner med alle, fordi jeg ikke gider konsensus," men pigen respekterer det. Man har ret til at være den man er, i denne her drøm. Og så begynder jeg selv at holde tale, og folk er mere interesseret i min tale end den fra højtalerne. Men lokalet er lidt forladt, og her står forladte drinks, caipirinhaer, og jeg tømmer en slat og har også fundet en urørt drink, jeg bare vil gafle. Desuden tjekker jeg min pengebeholdning, og er frisk på at spendere, jeg har lyst til at give omgange. Så vågner jeg.
Hvis man er alle elementerne i sine drømme, er jeg altså en aflang kro fuld af autonome og caipirinhaer. Dagsresten bag kunne være, at eks-autonome Dennis for tiden læser mit Brasilien-manus. Kro=krop?
Hvis man er alle elementerne i sine drømme, er jeg altså en aflang kro fuld af autonome og caipirinhaer. Dagsresten bag kunne være, at eks-autonome Dennis for tiden læser mit Brasilien-manus. Kro=krop?
2 Comments:
Kære JJ,
jeg har just læst din drøm sammen med Sisse. Nørrebro virker så fjernt for os begge. Skulle vi komme på noget spøjst skriver vi det straks her. Sisse siger, at hun glæder sig meget til romanen.
Jeg kan stort set aldrig selv huske hvad jeg har drømt. Jeg sover så tungt, og søvenen virker som sådan en voldsom nødvendighed, at det at drømme forkommer som en luksus, der ikke er overskud til.
censuren i drømme er som bekendt ret ringe, ytringsfriheden stor, men man havner i uventet selskab, elementerne skal sikkert ikke tages så alvorligt, men det var hyggeligt i var der (inde) et sted
Post a Comment
<< Home