Big in Japan

Vi sad nogle kunstnere sammen sidste år og bagtalte en anden kunstner, jeg var så ikke den mest ivrige og trak lidt på skuldrene af de andres galde, han var Big in Japan, ham vi talte om, herregud! Men jeg har faktisk en ret konkret anekdote til det udtryk, den lyder sådan her. Kort fortalt: da jeg var i tyverne boede jeg sammenlagt seks år forskellige steder i Frederiksstaden, omkring Nyboder og Amalienborg, på klubværelser eller i fremlejede lejligheder. Her lå så også bageren KLINKE i Kronprinsessegade. Men den skulle man undgå. Selv med tømmermænd. Og det var så kun, da jeg i 1991-92 boede i samme bygning, lige om hjørnet, at jeg i tilfælde af sygdom, vinterkulde eller pludselige studenterbrødsabstinenser alligevel handlede hos Klinke. Bagerens grovbrød var et almindeligt franskbrød med cornflakes på toppen, grovbollerne en slags rundstykker med spor af hvedekerner og romsneglene en klat tyndskid fra Tjernobyl. Men på væggene i bagerbutikken hang det ene diplom efter det andet, alle fra Japan. Et eller andet sted, lad os sige i Sapporo på den nordlige ø Hokkaido, afholdtes hvert år verdensmesterskabet i danish pastry, og Klinke var den eneste deltager fra Danmark. Han rejste simpelthen til Japan hvert år og kom hjem med førstepræmien for sit autentiske bagværk. Ahigato!