Pli
Mine favoritter i 1700tallets England er vist Lord Chesterfield og Samuel Johnson - og Chatterton, bevares! De to første var så blot ikke på bedste fod, så længe. Her den afsluttende lussing fra den fattige til den rige:
Til
Hans Højvelbårenhed, Jarlen af Chesterfield
Deres Højvelbårenhed!
Redaktøren af THE WORLD har for nylig gjort mig bekendt med, at to artikler, der anbefaler min ordbog til offentligheden, er skrevet af Deres Herlighed. Det er en ære at blive således udmærket, men, da jeg er meget lidt vant til at blive begunstiget af fornemme folk, ved jeg knap, hvordan jeg bør tage imod den [...] Der er nu gået syv år, siden jeg antichambrerede hos Dem, eller man kan sige, blev vist døren. I alle disse år har jeg gennemført mit arbejde under vanskeligheder, som det er ganske omsonst at beklage sig over, og nu har jeg til sidst fået det så vidt, at udgivelsen forestår, uden at jeg har fået nogen art af hjælp, et eneste opmuntrende ord eller et eneste nedladende smil. [...] Den opmærksomhed, det har behaget Deres Herlighed at vise mit arbejde, ville have været bevis på godhed, hvis den var kommet i tide, men den blev skudt ud, til jeg ikke bryder mig om den og ikke kan glæde mig over den, til jeg er blevet ensom og ikke har nogen, jeg kan tale med om den, til jeg er blevet velkendt og ikke længere behøver den. [...] Da jeg nu er kommet så vidt med mit arbejde, som jeg er, uden at jeg har grund til at føle mig forbunden over for nogen af dem, der støtter lærdommen, så vil jeg ikke blive det mindste skuffet, om jeg kommer til at afslutte det med om muligt endnu mindre grund, for det er meget længe siden, jeg vågnede op fra den håbets drøm, hvori jeg ENGANG MED SÅ STOR BEGEJSTRING REGNEDE MIG FOR AT VÆRE
Deres Herligheds ydmygste og lydige tjener
Samuel Johnson, 7 februar 1755
Selv har jeg konstateret, at jeg er blevet fjernet som link hos visse digterbloggere; det er sådan man kan se, at de er blevet sure. F.eks. og måske fordi jeg var forarget over kunstfondens uddelinger? Man har følt sig truffet. Jamen, så kan de jo bare opsøge fonden og tilbyde at betale summen tilbage.
Til
Hans Højvelbårenhed, Jarlen af Chesterfield
Deres Højvelbårenhed!
Redaktøren af THE WORLD har for nylig gjort mig bekendt med, at to artikler, der anbefaler min ordbog til offentligheden, er skrevet af Deres Herlighed. Det er en ære at blive således udmærket, men, da jeg er meget lidt vant til at blive begunstiget af fornemme folk, ved jeg knap, hvordan jeg bør tage imod den [...] Der er nu gået syv år, siden jeg antichambrerede hos Dem, eller man kan sige, blev vist døren. I alle disse år har jeg gennemført mit arbejde under vanskeligheder, som det er ganske omsonst at beklage sig over, og nu har jeg til sidst fået det så vidt, at udgivelsen forestår, uden at jeg har fået nogen art af hjælp, et eneste opmuntrende ord eller et eneste nedladende smil. [...] Den opmærksomhed, det har behaget Deres Herlighed at vise mit arbejde, ville have været bevis på godhed, hvis den var kommet i tide, men den blev skudt ud, til jeg ikke bryder mig om den og ikke kan glæde mig over den, til jeg er blevet ensom og ikke har nogen, jeg kan tale med om den, til jeg er blevet velkendt og ikke længere behøver den. [...] Da jeg nu er kommet så vidt med mit arbejde, som jeg er, uden at jeg har grund til at føle mig forbunden over for nogen af dem, der støtter lærdommen, så vil jeg ikke blive det mindste skuffet, om jeg kommer til at afslutte det med om muligt endnu mindre grund, for det er meget længe siden, jeg vågnede op fra den håbets drøm, hvori jeg ENGANG MED SÅ STOR BEGEJSTRING REGNEDE MIG FOR AT VÆRE
Deres Herligheds ydmygste og lydige tjener
Samuel Johnson, 7 februar 1755
Selv har jeg konstateret, at jeg er blevet fjernet som link hos visse digterbloggere; det er sådan man kan se, at de er blevet sure. F.eks. og måske fordi jeg var forarget over kunstfondens uddelinger? Man har følt sig truffet. Jamen, så kan de jo bare opsøge fonden og tilbyde at betale summen tilbage.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home