Merde
Søndag eftermiddag i Paris opfandt jeg endelig tricket til at håndtere uforskammede tjenere: jeg ventede på en ven, jeg var chekket ud og satte mig derfor på restauranten, der lå i forlængelse af mit hotel. Her stod den tunesiske overtjener altid ude ved fortorvets kant og lokkede kunder ind ved at råbe "Hello, Australia" - "Sparciba - you russian? I love russian," - "Konichiva, Japan - ahigato-o-o, please, I have table for you." ... Hvilket var fint nok, hele Rue de la Huchette består af caféer, restauranter, is-barer og smarte steder, som den lige overfor hotellet liggende Bar Latin Corner med underteksten Sexy Bar for Crazy Night, og manden passede bare sin forretning.
Men. Da jeg så ville sætte mig, mente han at lige præcis det dér bord var reserveret og henviste mig til et vakkelvorent henne i hjørnet. Det ville jeg så ikke have, og jeg pegede på et bedre og sagde, at her ville jeg gerne sidde, hvor på han svinede mig til på arabisk, mens han smilede.
Og det var jeg bare så træt af.
Men jeg satte mig alligevel, for merde alors, klokken var 14 30 og jeg havde ikke fået morgenmad, jeg var kommet hjem fra Discoteque Malibu klokken 6 30 og hotellet havde vækket mig 10 30 og mindet mig om, at check out time var kl. 11 00, så nu skulle jeg bare sidde og hænge med suppe, steg og noget der hed fresh fruit. Jeg lod det altså fare, og han tog imod min bestilling. Solen skinnede, Paris var vel den anden kind værd, som Henrik d. 4 ville have sagt.
En yngre tjener bragte mig grøntssagssuppen. Den var god nok. Men hvorfor skulle han krydre den med grimme ord, den hånlige tunge lidt ud på læben og det mest nedladende blik? Han generede mig nærmest.
Men så under stegen skete der noget. Rejsebureauet havde udleveret et skema med mere end tredive spørgsmål, man skulle besvare ved at krydse af for 'Meget tilfreds', 'Ret tilfreds' osv. Det tog jeg frem og begyndte at udfylde, og pludselig blev tjenerne synligt nervøse. Troede de jeg kom fra Guide Michelin? Næppe, men de frygtede skemaet og nu kom de hen og ville forhøre sig om maden: havde suppen smagt, var kødet "to your satisfaction."
Jeg indvendte, at frugtsalaten da godt kunne have været arrangeret, så friskheden blev mere overbevisende. Jamen, monsieur - den ene hentede skålen, så jeg kunne forvisse mig om, at det ikke drejede sig om et dåseprodukt - frugten var skam skåret samme dag; men de ville tage min kritik op til overvejelse, for jeg havde sikkert ret og forstod jo bedst og vidste alt.
Åh, det var forstemmende, at se dem gå fra krænkere til servile og smiskende på to minutter.
Men dér er tricket til den enlige på restaurant. Hav altid et mystisk skema med og en kuglepen så du kan sidde og skrive skræmmende ord på dit olme pengesprog.
Men. Da jeg så ville sætte mig, mente han at lige præcis det dér bord var reserveret og henviste mig til et vakkelvorent henne i hjørnet. Det ville jeg så ikke have, og jeg pegede på et bedre og sagde, at her ville jeg gerne sidde, hvor på han svinede mig til på arabisk, mens han smilede.
Og det var jeg bare så træt af.
En yngre tjener bragte mig grøntssagssuppen. Den var god nok. Men hvorfor skulle han krydre den med grimme ord, den hånlige tunge lidt ud på læben og det mest nedladende blik? Han generede mig nærmest.
Men så under stegen skete der noget. Rejsebureauet havde udleveret et skema med mere end tredive spørgsmål, man skulle besvare ved at krydse af for 'Meget tilfreds', 'Ret tilfreds' osv. Det tog jeg frem og begyndte at udfylde, og pludselig blev tjenerne synligt nervøse. Troede de jeg kom fra Guide Michelin? Næppe, men de frygtede skemaet og nu kom de hen og ville forhøre sig om maden: havde suppen smagt, var kødet "to your satisfaction."
Åh, det var forstemmende, at se dem gå fra krænkere til servile og smiskende på to minutter.
Men dér er tricket til den enlige på restaurant. Hav altid et mystisk skema med og en kuglepen så du kan sidde og skrive skræmmende ord på dit olme pengesprog.
3 Comments:
Jeg var i forvejen i et (ualmindelig) misantropisk humør. Nu er jeg det i endnu højere grad. Tak.
Fra nu af vil jeg altid gå rundt med en lille blok og en anmelderbrille i lommen. Hvordan var det at se din pioneerven? Havde han fået tandimplantater og tyndt hår eller tænkte du at han sørme ikke havde ændret sig en snøvs siden I var 12.
jamen, hej, tak fordi du spørger: jeg kunne ikke kende ham, sådan lige ved første blik, mens han jo kendte mit foto fra bloggen, så jo han havde forandret sig på 31 år, det må man sige, og den væsentligste forandring kan jeg ikke skrive om på et offentligt forum, men han havde haft sine vanskeligheder, som man jo har og var ikke helt så munter som i 1976 - det tog han så en pille for. men tænder, hår, øjne og vel ligefrem hjertet sad hvor det skulle
Post a Comment
<< Home