Monday, August 20, 2007

YAK YAK YAK

Hvis man kan sin Umpapa & Tveskalp og husker det album hvor de slås med store høvding Frådende Vanvid og preusserne, så faldt jeg lige over hvad der åbenbart er forlægget for den scene hvor de høflige europæiske officerer nøder hinanden til at indlede slag. Det er Voltaire, der har historien: de fjendtlige hære står opstillet overfor hinanden ved Fontenoy (1745) og den engelske lord Charles Hay råber, "Mine herrer af den franske garde, giv ild!" Men grev d`Antroche svarer for franskmændene, "Mine herrer, vi fyrer aldrig først; I kan begynde."
Så, ak. De franske geledder falder, og det i et omfang, så soldaterne gør omkring og flygter. Men Louis XV og dauphinen nægter at flytte sig fra den høj bagude, hvor de har slået sig ned med kikkerter og vin, fasaner og kapuner, og det gør indtryk! Hæren vender om endnu engang, og slår englændere og hollændere tilbage.
I mens man ryder op på den rygende slagmark bøjer kongen skamfuldt hovedet og siger, "Se, min søn, hvad en sejr koster. Lær at være karrig med dine undersåtters blod."

3 Comments:

Blogger Sigurd Buch Kristensen said...

"Hvad han måske var i 1789, da han - ligesom shahen af Iran - sagde nej til sine generaler, som ville tugte pøblen med en rask salve og bajonetterne forrest. Værst for ham." Det er som om denne sætning, hvor skøn den end er, ikke hænger sammen - kan det passe, på trods af det meste?

7:22 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

Den skulle da være god nok, sætningen, altså han var vel karrig med undersåtternes blod, når han undgik at kvæle revolten i blod, mens han stadig kunne (Louis) og Mohammad Reza Pahlavi, der i de første måneder ikke var så karrig, nægtede, da demonstrationerne blev ved, så vidt jeg husker sine generaler frie hænder... og Louis endte jo i den helt tunge saks, så værst for ham, ja

2:27 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

...det er selvfølgelig dauphinen var slaget jeg taler om, altså ham der blev Louis XVI

2:29 PM  

Post a Comment

<< Home