Wednesday, October 03, 2007

Who´s gonna drive you home - tonight?

Gæster på Jeppe Brixvolds weblog, der har ærgret sig over den invaderende spam - cars-for-sale, cars-for-hire, sex-in-cars, black-on-black-in-car, sex-with-car, carson-city-for-you, cars-on-kitty etc - kan glade klikke sig ind på det nye diskussionsforum om romankunsten, som Dennis Gade Kofod har lanceret. Linket står her på flanken, som Le roman...( http://roman.dennisgadekofod.dk/ )
...og så skal jeg en weekend til Paris i næste uge, et par nætter lige ved Place St.Michel i Latinerkvarteret, en gammel ven jeg ikke har set i 31 år samler mig op i sin bil og har tænkt sig at vise mig rundt ude i de brændende forstæder, hvor han selv bor, og så ellers bare sludre i efterårssolen...
...af samme grund kommer jeg til at være rigtig flad de næste måneder, så pas på, når du møder mig, småpenge, småpenge...

3 Comments:

Anonymous Anonymous said...

Aaaaaaaah, elsker det nummer der, Cars, det er sødt på en helt sikkert skadelig måde, men aaaaaaaah.
Og hav en god tur, du!

En læser.

10:28 AM  
Blogger Nynne said...

Jeg synes det er topmålet af modig at 1) du har taget kontakt til en person du ikke har set i 31 år
2) Du lader denne person køre dig rundt i bil i Paris.
Det kan selvfølgelig være at han bare er en helt allright fyr og at han ikke i mellemtiden har fået påtvunget sig uomtvistelige ar på sjælen, der kommer til udtryk i de smalle smalle parisiske gader, hvor han som en snog hugger sig frem i sin Morris Minor, mens han storrygende henholdsvis harker og snotter af forbipasserende. Men på den anden side, det vil selvfølgelig også være en oplevelse. Så pøj pøj - skriv lige hjem at du er ankommet ok.

1:05 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

kære Nynne
nu var det ham, der fandt mig via bloggen her (se februar) efter at jeg sådan set havde opgivet at finde ham i de franske og schweitziske og amerikanske telefonbøger, og så var vi jo PIONERER sammen!! En-for-alle alle-for-en. Og han drikker St.Emillion grand cru og lyder fortræffelig i telefonen, så vær ved godt mod, det skal nok blive skægt at sidde i trafikken og forbrødres, mens han harker ud af vinduet og råber, "merde-e-e-e" og "putain!" og "oh la la" til højre og venstre - og desuden er jeg grundlæggende en tryg mand.
cyberknus
M BB

3:18 PM  

Post a Comment

<< Home