og... - kører stock-car

Jeg har ligget syg i en uge og nåede helt ned i bunden af tegneseristablerne og læste Mark Breton - kører motocross og Luftens Ørne: Vampyrerne går til angreb + Terror fra luften, hvor mirage-piloterne Tanguy og Laverdure endnu engang frelser La patrie. Problemet var, at jeg har læst Blueberry og Red Kelly og Flipkompagniet og Iznogood for meget til at jeg orkede dem igen, OG at jeg engang lånte alle mine Vakse Viggo og Splint & co. og Linda & Valentin ud, plus en så vigtig udgivelse som Tim & Thomas: Den usynlige hævner fra 1970 (Triumf-serien) OG ALDRIG FIK DEM TILBAGE, og når man pludselig ligger syg der, så husker man dem, suk, grrr...
Så jeg måtte ty til bunden af stablen.
Desuden delte min storesøster og jeg for længe siden Tintin samlingen - mest Illustrationsforlagets hardcovers fra 1960erne - det vil sige, hun hentede dem, hun ville have ude hos min mor, engang jeg var ude og rejse, og så manglede jeg jo pludselig Flight no. 714 til Sydney osv - Hov, det her er blevet et indlæg om tab og tab og tab, og det var egentlig ikke meningen, jeg ville bare have skrevet, at nede i Paris forrige weekend, var jeg lige inde hos FNAC i Les Halles og se hvad der var kommet af nyt. De havde en serie, der hed Dekalogue om det armenske folkemord. Helten var ham den unge fyr, der tog hævn, ved at myrde en af bagmændene, indenrigsminister Talaat Pasha i Berlin nogle år senere. Lidt kedelig så den ud. Og så var Tintin og Asterix kommet i regionale udgaver. På dialekter! Picardisk og savoyardisk og hvad ved jeg. Ellers mange nye serier med handlekraftigt hunkøn iført lændeklæde og kryptonitgevær; flotte glitterbilleder, men det var som om de nye tegnere manglede original streg. Omvendt kan jeg slet ikke tilgive at gamle serier er reduceret til brands. Blueberry og sågar Mark Breton (der hedder Valiant på fransk) videreføres af helt andre tegnere eller forfattere eller begge dele. En af konsekvenserne er, at karakteren flyder ud - lidt a la hvad der skete omkring 1980, da seriefabrikken i Milano kreerede jumbobogen Stålanden og hele Anders Ands neurotisk fortættede desperation blev ødelagt - nu kunne han pludselig klare ærterne. Helligbrøde!