Ud til replik-kanten)

Suk! Ja, en dag bortvaskede jeg to talebobler, og da jeg fortrød, ja, så var de væk, det er ikke som med Facebook, at intet er forsvundet, alt kan trækkes op af papirkurven igen, såeh ... men som du ved, kære læser, den ene dag har jeg det skidt med at nævne VIRKEKLIGE personer ved deres navne og måske endda blive personlig og den næste dag er det bare i orden ... elas, sådan kan det gå, jeg skal prøve fremover at tage mine egne grænseoverskridelser i stiv musearm ... og jeg kan ikke huske det jeg havde skrevet godt nok til at kunne rekonstruere ... skønt jeg husker at et eller andet handlede om, hvor forskelligt forfattere håndterede nedturen i (cafe)litterær status, at Høeg (se billede), håndterede det næsten for knastefrit ... hvilket minder mig om hans dobbeltgænger, jeg så nemlig endelig den directors cut af Blade Runner, jeg har undgået, + The Making of ... på bonusdisken, og det viser sig at 80ernes mest indflydelsesrige digt:

I watched C-beams glitter in the

dark near the Tannhäuser gate

All these moments will be lost in time

like

tears in rain

Time to die

faktisk blev forfattet, af Rutger Hauer selv, et døgn før sidste optagelse. Det glædede mig også, at filmen blev til så bumlet og med så mange bidrag fra skuespillerne - E.J.Olmos opfandt selv cityspeak ved at tage kurser i ungarsk.