Ugler i mosen - "You´re on the path, you don´t need to know where it leads, just follow!"

Jeg blev så glad, da jeg så billedet her. No more Mister Bad Guy. Lydteknikeren Frank Silva, nu som charmetrold. Lad det være tema for indlægget her.

Da serien sluttede, var en tredje sæson ellers på tegnebrættet. Coop er blevet besat af Bob, uha, uha, så hvad nu? Går Annie´s drøm mon i opfyldelse, "I saw the face of the man who killed me; it was my husband"?

Tja, jeg synes slutningen er positiv. Coop rummer nu det onde bevidst og stirrer det ind i fjæset, så tredje sæson må handle om, hvor vidt det lykkes ham at domestikere det. Rumme alt, der er i ham. Tidligere har han jo formodentlig myrdet sin eks - Leland/Bob siger, "I have this thing for knives; just like what happened to you, that time in Pittsburgh, ay, Cooper? - og er bagefter vågnet op uden erindring; og Hawk har jo fortalt, at The black lodge er et sted, man skal igennem på vejen mod fuldkommenhed. En stor mundfuld er bidt af, enten kvæles han eller det lykkes ham at tygge.

Det er også derfor man nu har haft Windom Earle inde forbi som skurk i en periode.
Mange fans har syntes, at Windom Earle var en dårlig figur, og at serien tabte højde og fes ud til alle sider efter afsnit 16, hvor Leland dør, badet i sprinklervand. Men jeg synes han er helt rigtig. Forskellen på de to er jo, at Leland er en galning, der måske tror han er besat af en dæmon, således at han også i dødsøjeblikket er fremmed for den, han har været og ligefrem ser frem til foreningen med den datter, han har skændet; mens Windom er den lysende begavelse, det klare intellekt, der bevidst vælger Det onde.

Coop siger, at Earle har mistet evnen til at skelne mellem godt og ondt, men det er moraliseren, Windom har truffet et uhyggeligt valg. Coop kunne være kommet ud for en stor fristelse af den art. I en hypotetisk tredje sæson. Øv.

Og øv, øv, øv. Istedet kunne man så kede sig med Lost Highway, savne humor i Mulholland Drive, og følelsesmæssig medriven i Inland Empire.