"I´ll be in the shadows if you need me"

David Lynch har de senere år rejst rundt og opfordret til dannelsen af meditationscirkler på 500 personer, med henblik på verdensfred o.lign. Det behøver ikke ske indenfor hans egen Trancendental Meditation-bevægelses regi, understreger han, sufisme, buddhisme m.m. er også godt. I den forbindelse har han udgivet en bog om kreativitet + meditation, Catching The Big Fish, som jeg ikke har læst; men da den blev præsenteret i DK og Weekendavisens Lars Bukdahl anmeldte den, det vil sige, festede på dens hvide siders kød, blev der bragt citater, der virkede flyvske og uspændende, når man tænker på, at det var en kunstner af den karat.
Jo vist, meditation indvirker utvivlsomt på den intuitive styrke, det er min egen oplevelse, det kan bare være svært at æde, når kunstnere turnerer rundt med gode budskaber. Det klæder ligesom kunstnere bedre at være misbilligende og vrangvillige og langt ude, og her vil nogle fans kunne finde trøst i, at David Lynch også har præsenteret konspirationsteorier omkring 11/9, der hører hjemme i straight-to-video kategorien.
Selv blev jeg overrasket - Lynch & Maharishien? Men ved gensynet med Twin Peaks, må man sige, at det har været der hele tiden. Serien inviterer til at blive læst "indotibetansk": Den enarmede mand er en af de dæmoner (f.eks. Mahakala), der er blevet omvendt til beskyttere af buddhismen; da Leland er ved at dø i cellen, giver Coop ham instruktioner til dødsprocessen, og efter 29 afsnits fokus på den lidelse og smerte især hensynsløs driftsudfoldelse forvolder, får vi inde i The black lodge at vide, at kæmpen & dværgen er "One and the same;" den vise og gode former en enhed med den dansende gavtyv, der er et udtryk for samme princip som Bob osv osv - - og denne dansen minder jo om Kali, oh, min gudinde, der danser på de elskende og på lig, og transformerer liv til død til liv til død und alles ist gutt. Noget i den retning.
Tillige erklærer den vise kæmpe sig identisk med den senildemente, gamle tjener, "One and the same," og det er da selvfølgelig tjeneren, der har anrettet bogens sætninger.

Den allersmukkeste scene er måske den, hvor Coop har samlet sine mistænkte på The Roadhouse, det tordner og lyner, der mangler en, fornemmer han, så kommer majoren med den gamle tjener, og så: tjeneren byder på tyggegummi, og Lelands ansigt lyser op, helt rørende, i et smil til den gamle, i det han bemærker, at det tyggegummi kan han godt huske, fra han var barn. "It´s my most favorite gum in the whole world."
Hvor til vores hjerterene gamling kærligt siger, "The gum you like is gonna come back in style."