Falsk varebetegnelse?

I torsdagens Information skrev Kamilla Löfstrøm en anmeldelse af piratoplæsningen forleden i kollektievet L.u.l.l.i.t.a Invest og anmeldte også et anonymt indianerhyl blandt publikum; men jeg må straks korrigere, det var de marokkanske og somaliske, professionelle grædekoners hyl, den anonyme leverede.

Hvad ellers her på kvindernes kampdag? Jo, jeg var på bordel igår. Mandag, tirsdag og onsdag havde jeg været hos kiropraktor og havde lagt 763 + 363 + 263 kroner for røntgen og behandling og lommefilosofi, og så igår var den gal igen med nakken, som om jeg intet havde fået for mine penge. Så jeg tænkte, okay, jeg er blanket af, men nu vil jeg alligevel og istedet få mig en times thaimassage. Den berømte og ærbare man lærer i Wat Po templet. Det ved man hvad er. Troede jeg. Henne på Falkoner Allé meddeler et kæmpestort skilt ud for en boligblok lige ved Mariendalsvej: L.o.t.u.s. M.a.s.s.a.g.e - en time 300 kroner - Bad - Håndklæder - Øl - Vand - Te - Kaffe. God til prisen, tænkte jeg, men tog nu bad hjemmefra. Sikken jeg glædede mig til bare at slappe af, mens jeg blev mast af albuer og knæ. Ved døren stod to skilte ud for samme dørtelefon, både L.o.t.u.s M.a.s.s.a.g.e og det mere mistænkelige Dansk Hjemmeservice a/s. Escort eller gulvskrub? Nå, men indenfor var der en slags lille, ganske smagfuld lounge med dæmpet musik, husalter med offerskåle, buddhafigur, en reol fuld af hvide håndklæder og en slags bardisk med de omtalte drikkevarer. Men ud af en dør kommer en asiatisk dame eller pige - alderen umulig at gennemskue, dybe render under øjnene, koparrede kinder - iført en sort top med temmelig store bryster i, samt skørt og en slags ingen-omsvøb attitude. Kunne jeg få wat po massage spurgte jeg, og begyndte straks at massere mine egne skuldre med den ene hånd. Nej, vel. Var jeg idiot. Hun rystede nærmest opgivende på hovedet. Okay, jamen så tak og hav en god dag.

I det mindste var det dog stof...