Saturday, March 08, 2008

Falsk varebetegnelse?

I torsdagens Information skrev Kamilla Löfstrøm en anmeldelse af piratoplæsningen forleden i kollektievet L.u.l.l.i.t.a Invest og anmeldte også et anonymt indianerhyl blandt publikum; men jeg må straks korrigere, det var de marokkanske og somaliske, professionelle grædekoners hyl, den anonyme leverede.

Hvad ellers her på kvindernes kampdag? Jo, jeg var på bordel igår. Mandag, tirsdag og onsdag havde jeg været hos kiropraktor og havde lagt 763 + 363 + 263 kroner for røntgen og behandling og lommefilosofi, og så igår var den gal igen med nakken, som om jeg intet havde fået for mine penge. Så jeg tænkte, okay, jeg er blanket af, men nu vil jeg alligevel og istedet få mig en times thaimassage. Den berømte og ærbare man lærer i Wat Po templet. Det ved man hvad er. Troede jeg. Henne på Falkoner Allé meddeler et kæmpestort skilt ud for en boligblok lige ved Mariendalsvej: L.o.t.u.s. M.a.s.s.a.g.e - en time 300 kroner - Bad - Håndklæder - Øl - Vand - Te - Kaffe. God til prisen, tænkte jeg, men tog nu bad hjemmefra. Sikken jeg glædede mig til bare at slappe af, mens jeg blev mast af albuer og knæ. Ved døren stod to skilte ud for samme dørtelefon, både L.o.t.u.s M.a.s.s.a.g.e og det mere mistænkelige Dansk Hjemmeservice a/s. Escort eller gulvskrub? Nå, men indenfor var der en slags lille, ganske smagfuld lounge med dæmpet musik, husalter med offerskåle, buddhafigur, en reol fuld af hvide håndklæder og en slags bardisk med de omtalte drikkevarer. Men ud af en dør kommer en asiatisk dame eller pige - alderen umulig at gennemskue, dybe render under øjnene, koparrede kinder - iført en sort top med temmelig store bryster i, samt skørt og en slags ingen-omsvøb attitude. Kunne jeg få wat po massage spurgte jeg, og begyndte straks at massere mine egne skuldre med den ene hånd. Nej, vel. Var jeg idiot. Hun rystede nærmest opgivende på hovedet. Okay, jamen så tak og hav en god dag.

I det mindste var det dog stof...

6 Comments:

Blogger Peter H. Olesen said...

Kosteligt!

I 1981 blaffede min gymnasiekammerat Michael og jeg til bl.a. Amsterdam, og da vi gik rundt i et af kvarterne, kunne jeg se ind i en stue, hvor der sad en meget let påklædt ung dame. "Hun burde nu trække gardinet for", nåede jeg at tænke, før det gik op for mig, at hun var luder.

Mange år senere, da jeg var postbud, fik jeg en dag et brev stilet til "de søde piger på Roskildevej". Det var først da, at det gik op for mig, at adressen med den røde lampe i vinduet var et bordel.
Indimellem rart stadig at besidde en form for uskyld.

9:21 PM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

ja, postbude oplever en del - jvf Monty Pytyhon-sketchen med damen i sort lingeri, der lokker endnu et bud op på sit loft!

2:45 PM  
Blogger Katinka said...

Massage betyder aldrig massage. Ligesom en kop kaffe aldrig betyder kaffe, en pause aldrig betyder pause, og at "det er ikke dig, det er mig" altid er løgn. Det er altid dem. Altid.

1:42 AM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

hmm! der er jeg nok ikke ganske enig med dig, Katinka, jeg har faktisk fået ærbar thai-massage på en klinik, der nu er væk igen, og prøv lige at køre forbi det enorme skilt på Falkoner alle - det ligner altså ikke en Ekstra Blads annonce. men bevares, det kan også godt være at jeg bare er ramt af den klassiske mænd-er-så-naive, mænd-vil-se-det-de-gerne-vil-se syndrom kvinder plejer at kunne tale grundigt om. Freud ville ikke være i tvivl om hvorfor jeg som ungkarl styrede i retning af netop dette steds angivelige smertelindring...

12:53 PM  
Anonymous Anonymous said...

Postbude: Ham der oplærte mig som postbud i Nordvest blev senere fyret, fordi han havde kikket ind igennem brevsprækken (ikke en metafor) hos Kira Ekkers ved flere lejligheder.

Det blev hun selv sagt træt af.

lkoofof

12:27 AM  
Blogger jens jacob toftegaard said...

jeg kan ellers godt lide metaforen

8:00 PM  

Post a Comment

<< Home