Men der mangler uhumskheder
I slutningen af min barndom dukkede porno-tegneserierne op. Gentofte Kommunebibliotek havde landets største samling ikke-oversatte tegneserier, og på den franske hylde stillede de titler af bla. Milo Manara. Når jeg nu skriver porno-tegneserier, mener jeg ikke nøgenheden hos Lauzier eller samleje-komik i Fritz The Cat. Jeg tænker på den type serier, hvor penslen udpensler kropskontakten, bryster sidder som modeleret i silicone, og forekomsten af voldtægt nærmer sig det monotone.
At åbne Manaras tegnede udgaver af Marquis de Sade var et chok. Visse numre af GRU havde faktisk også haft antydninger omkring sex, temmelig ubehagelige naturligvis, lystne mutanter, der krøb op i sengen, og Manara var lige så stærk kost for drengen her. De forskellige eksplicitte seriers blanding af æggende slibrighed og så forulempelse/sex-kombinationen var desuden en kraftig kontrast til den flowerpower-blødhed, der ellers prægede mit kulturkonsum: rockmusikken, biograffilmene osv. Det var med et andet ord, hårdt.
I 1990erne tjekkede jeg sjældent nye tegneserier. Jeg har sikkert overset meget. Men jeg lagde dog mærke til Moebius Gravis-serien, hvor den yppige heltinde, Druuna kostant voldtages af halvt opløste lig og geile robotter. Den bekræftede min kulturpessimisme. Tegneseriemediet var endt i "sådan noget" og profaneret.
Men det var dengang.
Her i oktober-december blev jeg forkølet og fik influenza en del gange, og så bestilte og hentede jeg store stabler tegneserier på biblioteket. Dér faldt jeg for Tacito´s Magika. Siden har jeg opdaget, at han tidligere havde tegnet en meget bedre serie, skrevet af Froideval. 666, hedder den. Froideval er åbenbart en fantasy-forfatter og står også bag Den sorte månes krøniker m.m. - alt muligt hvor satanisme og rødhårede nøgenmodeller spiller en afgørende rolle. Handlingen i 666 er da også, at Lilith, Lucifers datter, forsøger at erobre jorden. Og det er sjovt. Lilith, en lesbisk dominatrix, anfører hærskarer af dæmoner, når hun ikke er optaget af orgier, og hun bekæmpes af solide, patriarkalske kræfter som paven, USAirforce og Mossad. Et must for alle, der værdsætter det vulgære og smagløse.
PS: Eneste ulogiske detalje eller svipser er, at dæmonerne får lov at erobre Jerusalem, uden at Mossads rabbiner-kommandoer tager deres gammeltestamentlige, hemmelige våben i brug.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home